Når man glemmer kameraet derhjemme, er det heldigt at mobilen ligger i lommen, og derfor kan holde for.
Det var nu ikke fordi dagens tur i det blå var særlig spændende. Men mod at sidde i sofaen hele dagen, har jeg med mellemrum rejst mig for om ikke andet at kunne vinge af på den interne liste over huslige gøremål.
Jeg har i løbet af dagen nået lidt af hvert, også at strikke, og som noget af det sidste ville jeg af med de mange flasker, der er ophobet i køkkenet. Aftalen er, at går Emilie ned med dem, må hun beholde pengene. Men trods mere end en gang snak om hvor mange flasker det er sjovt at have stående, er jeg ikke sikker på,a vi har nået en enighed Emilie finder bedst.
Det lader i hvert fald til at min grænse nåes noget før Emilies. Derfor var det også mig, der gik med poser fulde af flasker, sidst jeg ikke længere gad se på dem. Det er selvfølgelig ærgerligt for Emilie, der sikkert gerne havde brugt de penge sådan sidst på måneden.
Måske når hun det næste gang…
Så jeg gik. Og brugte pantpengene på andre mere praktiske ting til en husholdning, end jeg tænker Emilie havde brugt dem til. Jeg glemte kun den der lille dims, jeg er gået efter flere gange på det sidste, men endnu ikke har husket at købe. Jeg tror jeg prøver igen i morgen.
Det var på vejen hjem jeg manglede kameraet. Jeg manglede billeder, for jeg kan bedst lide blogindlæg med billeder. Sådan er der så meget. Og med øjnene indstillet på små detaljer, kom jeg forbi den tomme valnøddeskal, der som en anden Noahs Ark var strandet øverst i en næsten springklar hæk.
Hurra for mobiltelefoner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar