Lace Sleeves

For længe siden – meget længe siden, eller i hvert fald maj sidste år – startede jeg et projekt, der skulle vise sig at være langt mere kompliceret end først antaget.

Den fine Lace Sleeve tunika af Lily Go har længe været på den mentale liste over projekter jeg gerne ville lave, og trods en forholdsvis ukompliceret opskrift (som ikke er skrevet allermest ligetil) fik jeg lavet den meget mere kompliceret end det måske havde været nødvendigt.

I oktober troede jeg endelig at være færdig, kun for at finde endnu et problem, jeg muligvis kunne have levet med, men som alligevel gjorde mig utilfreds nok til at den endte med at ligge til i forgårs aften, hvor jeg fik sat et endeligt punktum. Foreløbig.

Jeg lavede mange små ændringer undervejs, men i det store hele fulgte jeg opskriften. Den største ændring var udskæringen fortil, som jeg ville have dybere, uden bindebånd og helt ned til empiresnittet.

Det krævede nogle omregninger og –strikninger. Jeg har skrevet en masse noter undervejs – det gør jeg altid – men hvor jeg som regel kan deciffrere dem bagefter, er de her et stort rod. Sandsynligvis fordi jeg strikkede om så mamge gange, at mange af noterne er gentagelser med nyt indhold.

Jeg skal alligevel forsøge at få alt det med jeg kan huske/læse mig til, når jeg kommer til bemærkningerne i faktaboksen.

Vejret var strålende i dag, trods lovning på regn. Altså pakkede vi os sammen, gik om på bagsiden af huset og med Anders som kamerafører og mig med de fjollede poseringer lykkedes det næsten at få nogle anstændige billeder i hus….

Design: Lace Sleeves Sweater af Lily Go.

Garn: Lux Wool fra Garnudsalg. Det er et tungt uldgarn med en smule lurex og dermed glimmer. Garnet er rart at arbejde med og det er også rart at have på. Alligevel bliver det aldrig mit yndlingsgarn. Det er ikke særlig samarbejdsvilligt, spindingen i det betyder at det dels har en tendens til at trække skævt, men langt værre krøller sammen og kræver en del tålmodighed til udredning undervejs i strikkeprocessen.

Men det er tungt så det battede godt i sidste års strikkeregnskab. Hele 921 gram gik der til.

Pinde: 3½ og 4 mm – masser af rundpinde, for der skulle både sættes masker på hold, strikkes skørt og strikkes ærmer.

Størrelse: Den skulle have været – eller endte med at være – 42”. Min strikkefasthed betød at jeg strikkede efter str 34” (det meste af tiden)

Bemærkninger: Først blev jeg irrirteret over halskanten. Eller rettere over det mærkelige hjørne, der opstod øverst i halsudskæringen, når jeg strikkede efter opskriften. Jeg endte ikke med en optimal ændring, men det var det jeg kunne finde på. Jeg endte noget der lignede en raglanudtagning helt fra begyndelse af den retstrikkede halskant.

Dernæst strikkede jeg bulen om et par gange. Den endte ud med at være alt for stor, mere end een gang. For at få halsudskæringen til at passe tog jeg vistnok ud på hver 6. pind, og tog noget mere ind både i siden og på ryggen for at nå et passende antal masker til empiresnittet. Lidt oftere i bunden af halsudskæringen.

Derefter strikede jeg empirebåndet helt efter opskriften – men med langt færre masker end først antaget. Ellers sad den simpelthen ikke pænt – derfor de ekstra indtagninger inden empiresnittet.

Skørtet valgte jeg at strikke i to dele. Jeg vidste at garnet havde en tendens til at trække skævt og håbede at frem- og tilbagestrik ville udligne. Det gjorde det ikke, men det lever jeg med.

Ærmerne strikkede jeg om et par gange – der var noget med at jeg fik strikket mønstret forkert og ikke kunne holde ud at se på det. Jeg endte ærmerne med samme mønster som nederst på skørtet – dog blot kun 4 pinde ret inden afluk i modsætning til skørtets 8 pinde.

Endelig færdig viste det sig at det meget tunge garn trak så meget ned, at empiresnittet bagpå endte helt nede i taljen. Det var ikke pænt, men tanken om at strikke om kunne jeg ganske simpelt ikke overskue. Og så lå den – længe.

Med Silles hjælp fik jeg hejst empiresnittet op bagpå med sikkerhedsnåle, og i forgårs syede jeg med maskesting det hele fint sammen. Overskæringen er løftet cirka 7 centimeter, og efter at have haft den på i ganske kort tid, kan jeg se at det sagtens kunne have været mere. Det bliver det så ikke.

Syningen kan godt ses, men ikke så det ser forkert ud.

Kilen indeni får lov at være som den er. Garnet trævler let, så jeg tør ganske simpelt ikke klippe i det.

Har du lyst til at se flere billeder af tunikaen, kan den ses lige her på Ravery.