Et par af sidste års opgivne georginer har overvintret i jorden, lige der hvor de stod. I en potte på altanen. De klarede sig gennem vinteren, skød op da varmen for alvor tog fat, og helt uden ny jord, gødning eller andre hjælpemidler – ud over glade smil og pæn snak fra de omkringboende – har den ene nu besluttet at blomstre.
Tre spæde knopper står lige i vejret.
Vi hepper og glæder os over tiltaget.
I haven derimod – der plantede vi georginer efter alle kunstens regler.
Kun for at opdage at andre end os synes om de fine planter. Sneglene spiser alt, der er mere end to milimeter over jordens overflade. Fordi vi ved hvor de står, og fordi vi kan forestille os at se gennem en lup, kan vi se det fine grønne, der hver dag kæmper sig vej.
Mere bliver det ikke.
De omkringboende i haverne siger georginer er nærmest umulige i nyttehavejorden.
Vi er ikke slået ud. Vi prøver igen næste år. Vejer for og imod, og overvejer om forspiring i potter hjemme og forsigtig omplantning kunne være en god ide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar