søndag den 15. november 2020

Masker på en søndag - Uge 46

 

Ugen kort:

  • Lige som der kom luft, forsvandt det igen, og et hav af møder tog form. Langt de fleste af den gode slags.
  • Vi fik snakket sammen i AMR/TR gruppen. Det gør vi for lidt.
  • Vi fik kigget på rapporterne af den indkomne årlige kommunale undersøgelse om social kapital, og lavet en køreplan for alle afdelinger. Vi har godt nok mange.
  • Vi fik sat en smule ord på det der fylder.
  • Jeg var med den ene 3. klasse i kirke og høre om bibelbilledefortællinger, og med den anden 3. klasse på biblioteket og gå på genrejagt. Det sidste var vist det sjoveste, selvom billedehistorierne også kunne noget.
  • Oscar og Daniel var selvfølgelig forbi.
  • Jeg endte med at sige ja, da Berit så pænt spurgte og tog til generalforsamling i BUPL. Jeg havde ellers ikke tænkt at skulle være med i år. Men Ballerup Superarena sammen men knap hundrede mundbindiklædte kolleger, masser af plads og individuelt pakkede madpakker - så går det nok. Det blev en lang aften med næstformandsvalg og masser af tid til strik. Det sidste tæller mest i min optik.
  • Torsdag blev bålet indtaget, denne gang med fedtsten og varm kakao. Begge dele et hit.
  • Vi fik endelig taget billeder af både færdige strømper og en færdig cardigan.
  • Jeg fik startet månedens nyhedsbrev og satser på at blive færdig i næste uge.

 









 

 Læse:

Det går stærkt i sommervarmen. Et par mord er under opklaring, en krimialansat sætter sit job på spil og hvad var det egentlig der skete i den første bog - for et halvt år siden. Er det muligt at komme til bunds, eller er det alligevel for farligt. 

Når jeg kigger på de tilbageværende sider, skal de til at have fart på, for jeg synes stadig der er mange løse ender og steder at kigge hen.

Fik jeg sagt, jeg er underholdt?

Det kan noget de to.

 

Strikke:

Emilie har købt garn, jeg har vistnok lovet at være færdig inden jul. 

Hun valgte et mønster fyldt med drejede og snoede retmasker. Masker af den slags, der tager tid at strikke, og ender med at blive så smukke. 

Jeg strikker Laura Socks, strømperne jeg næsten lige har strikket til mig selv. Hun fandt mønstret uafhængig af mig, og selvom hun et kort øjeblik overvejede at finde noget andet, for ikke at have det samme, var det dem, hun havde forelsket sig i. 

Det kan jeg jo godt forstå, så jeg fandt opskriften frem igen.

Mon ikke jeg kan nå det inden jul, selvom der også er hemmeligheder at arbejde på? 





2 kommentarer:

  1. Du går da ret meget til den med de strømper! Endda på tynde pinde! Det bliver flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt vildt. Jeg havde en ide om at jeg kunne strikke 12 par på et år... det har jeg gjort :)

      Slet