Gardengate Cardigan

 

Jeg havde en plan om at 2020 skulle indeholde flerfarvestrik. Det er ikke blevet til så meget, men det er okey. Det lidt, det er blevet til, har givet mig mod på mere, og jeg glæder mig til at fortsætte processen. 

 

Jeg strikker meget, men helst det jeg har lyst til, når jeg har lyst. Det har betydet at meget andet er kommet forud for det der flerfarvestrik. Det betyder også, at min mentale liste af strik med flere farver er vokset betydeligt i løbet af året.

Og selvom jeg strikker det jeg har lyst til, er der stadig problematikken omkring tid. Tid hænger ikke altid sammen med mine ønsker.

En af de flerfarvedestrikkede modeller jeg har haft kig på var Gardengate af Jennifer Steingass. Da jeg blev færdig med den håndspundne trøje, var der så meget garn tilbage, at jeg ret hurtigt fandt mønstret og den bunke grønne garn, jeg vidste jeg havde liggende i en kasse, og kombinerede til en cardigan.

At det blev en cardigan og ikke den sweater opskriften foreskriver, handler simpelthen om, at jeg bruger ikke sweaters. Jeg strikker dem, og har dem liggende. Jeg får dem ikke på. Faktisk har jeg en sweater liggende, jeg strikkede sidste år. Jeg har haft den på en gang.

Til gengæld steeker jeg gerne. Altså klipper i strik. Det virker, det bliver godt og en eller anden dag finder jeg sweateren fra sidste år frem, hækler, strikker forkanter og klipper op. I den rækkefølge.

 

 

Emilie mener Gardengate Cardiganen må være julesweateren. Jeg har aldrig strikket julesweaters, og jeg har egentlig ikke nogen planer om at begynde. Jeg vil ikke afvise, jeg har den på til jul, men jeg kommer helt sikkert også til at bruge den til sommer.

 

 

 

 

 

Design: Gartengate afJennifer Steingass.

 

Garn: Bundfarven er Karen Noes Shetland Wool i farven Green Lovat. Som mønsterfarve brugte jeg rester af mit eget håndspind spundet til mit første sweaterstrik. Jeg brugte udelukkende den mørke farve - Mars.  

Jeg brugte nøjagtigt 200 gram shetlandsuld og blot 33 gram af det håndspundne. 

Der er stadig rigeligt håndspundet garn tilbage til en hel trøje mere. Jeg synes det er svært at vurdere hvor meget garn der skal spindes, for at nå i mål med et givent projekt.

 

Pinde: Hele trøjen er strikket på pind 3,75. Alle kanter er strikket på pind 3,25. Jeg brugte de grønne KnitPicks - Caspians - dels fordi de er pæne, dels fordi jeg har dem i de skæve størrelser. 

Jeg brugte rundpind til det hele. Magic loop da ærmerne blev for smalle til andet. 

 

Størrelse: Jeg gik ud fra en størrelse D - brystvidde 106 centimeter. Og ændrede en hel del...

 

Bemærkninger: Jeg er ikke specielt imponeret af rullekanter, og ville derfor have en fast kant i halsen. Jeg slog derfor op og strikkede ikke de fire omgang til rullekanten, men fortsatte opskriften direkte derefter.

For at kunne klippe op, slog jeg 5 masker op som klippemasker og en ekstra maske til mønstret, for at opnå et symmetrisk udseende. Jeg overvejede for og imod i forhold til, hvor jeg skulle dele mønstret til opklip. Der er to oplagte steder, jeg valgte det mindst oplagte, fordi jeg synes det blev mest spændende. 

Jeg flyttede omgangsstarten fra midt bag til midt for. Det synes jeg giver mest mening, når jeg alligevel skal klippe, og mønstret derfor ikke bliver brudt. Det giver selvfølgelig lidt behov for regning, når der i opskriften tælles ud fra midt bag, og jeg skal hele vejen rundt først. Mest i forhold til vendepindene i nakken.

Jeg endte med at dele til ærmer og krop lidt før end opskriften angiver. det betyder at det nederste af flerfarvestrikken fortsætter på ærme og krop. Men hellere det end alt for dybe ærmegab. 

Jeg har ikke strikket Jennifer Steingass før, men jeg mener at have hørt og jeg synes at se på billeder, at ærmegabene bliver meget dybe og selve konstruktionen hen over skuldrene bliver lidt mærkelig. Den oplevelse står jeg også tilbage med. Det betyder ikke, at jeg ikke kan finde på at strikke flere af hendes opskrifter - for hvor er der mange flotte - men jeg skal nok være opmærksom på maskefordelingen hen over skulderen. 

Fra jeg delte brugte jeg stort set ikke opskriften længere. 

 

 

Jeg startede med at dele nogenlunde efter opskriften, men med den viden at jeg er større hen over brystet, end over ryggen, men endte med at vende tilbage til udgangspunktet og ændre på maskeantallet så ryggen er en del mindre end forventet, forstykkerne større og ærmerne bredere. Det er ikke nyt, jeg gør det altid. 

Jeg endte med en maskefordeling på 57 masker på forstykket, 6 masker opslag under ærmet, 72 masker sat på hold til ærme, 97 masker på ryggen og omvendt resten af vejen rundt.

Jeg strikkede taljering i sidesømmen. Jeg tog flere masker ud, end jeg tog ind, droppede det længere bagstykke nederst, strikkede 3 pinde rib og lukkede af med en italiensk aflukning.

Ærmerne blev 8 masker rigere under ærmet. Jeg tog ind jævnt fordelt ned over armen, til jeg havde 60 masker og strikkede mønsterdetaljen nederst. Igen efterfulgt af 3 pinde rib og en italiensk aflukning. 

Jeg er imponeret over hvor ens mønstret på ærmerne er blevet. Det på ingen måde ensartede håndspundne garn fandt åbenbart et enslydende farveforløb til begge ærmer. Jeg strikkede bare og har på ingen måde haft indflydelse på den del.

 

 

Forkanterne består af 8 pinde rib med indbyggede knaphuller, før den italienske aflukning, mens halskanten også blot er 3 pinde rib inden den syede aflukning. Jeg strikkede det øverste knaphul på første pind af halskanten.

Jeg hæklede to rækker fastmasker med start i midten af de 5 klippemasker, inden jeg samlede masker op og strikkede forkanter i de yderste af de 5 klippemasker. Jeg synes det er nemmest at samle masker op i en retmaske, jeg har en enkelt gang fulgt en opskrift og strikket den yderste klippemaske vrang. Jeg synes ikke det bliver pænt at samle masker til forkanter op i vrangmasker - så det gør jeg ikke igen.

Heller ikke selvom det er nemmere at se hvilken maske der er tale om, når den er strikket vrang. Giver det overhovedet mening?
 

Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses på Ravelry.