Masker på en søndag - Uge 44

 

Og pludselig er det søndag igen

 

Ugen kort:

 

• Månedens ledelsesmøde handlede allermest om timer, personale og fordeling af begge. Det er et ongoing puslespil, som jeg godt gider være med til at komme med gode input til, men er glad for ikke at have ansvaret for. 
• Daniel og Oscar dukkede op til leg, til spisning og til almindelig sjov. I øjeblikket er uld, jute, rok og balancebræt de foretrukne stykker legetøj. Jeg kunne sådan set godt pakke kassen med legetøj væk.
  
• Jeg bagte boller til hele SFOs personalegruppe, da vi stod for beværtningen af det fælles møde. Det var nemt tjente point. 
• Torsdag gik turen til Heerupmuseet, hvor jeg sammen med 3Y og deres dansk- og billedekunstlærer lavede papskulpturer inspireret af Søren Behncke. Det var sjovt, det var udfordrende og jeg var imponeret af at de klarede en hel dag stort set uden pauser - og gik hele vejen frem og tilbage. 
• Jeg var knap så glad for tre timer iført mundbind. Jeg misunder ikke dem, der har dem på hele dagen. Omend det var langt fra så slemt som forventet.
  
• Fredag stod der halloweenfest på programmet. Glade børn, udklædte børn og coronaregler mellem hinanden. Det var gang i festlighederne, ungerne var nærmest helt kulrede, enkelte oversked personlige grænser og alle var i højt humør, da tiden rindende ud og de skulle hjem. Men hvor blev tiden af?
  
• Min cykel punkterede, et lillebitte hul er lokaliseret og jeg håber ikke der er flere. 
• Min mor kom forbi til en snak om mundbind, hverdagen og babuskadukker. Hun fik huen med hjem, der har ligget klar et stykke tid. Det var rart at ses, det er alt for lang tid siden sidst.
  
• Weekenden er brugt på så lidt som muligt, en smule husligt arbejde, et færdigspundet garn og en trøje, der nærmer sig afslutningen.
• Kalenderen for næste uge er stort set tom.. det ser jeg frem til. 

>

 

Læse:

Jeg læste bogen om damernes detektivbureau færdig. Det var fin lille historie, og det er ikke historien der gjorde at jeg ikke blev fanget. Jeg er bare ikke lige til små fine historie lige nu. Det kunne jeg godt have været og det bliver jeg sikkert en anden gang.

Jeg vil gerne have lidt mere action, lidt mere blod og lidt mere voldelighed. Kun som bogstaver og ord i en bog - vel at mærke - og det tror jeg, jeg får i Kim Faber og Janni Pedersens anden bog om Martin Juncker og resten af persongalleriet fra den første bog. 

Satans Sommer fortsætter cirka et halvt år efter Vinterland.

Foreløbig er en mand fundet død, skudt i hovedet, liggende i en park. Indsatsen er sat ind, eventuelle vidner forsøgt opsporet og undersøgelser sat i gang. Samtidig fortsætter baggrundshistorien fra tidligere, og jeg tænker bestemt at trådene nok skal ende med at blive bundet sammen.

 

Strikke:

Jeg strikker temmelig hemmelig strik - og må vel egentlig ikke vise frem. Derfor de knap så afslørende billeder. Som er taget i kedeligt indendørs lys, for med vintertid bliver det mørkt, længe før jeg kom i tanke om billeder. Det må blive bedre næste gang.

Jeg strikker Westknits Mystery Shawl 2020. Slipstravaganza. Navnet siger det hele - sjalet er fyldt med løse masker - eller på engelsk slipped stitches. 

Jeg er nået til det sidste clue, jeg er løbet tør for bundfarven og står mellem tanken om at tænke kreativt eller bestille mere garn. Jeg hælder mest mod tanken om at bruge det garn jeg har, og har allerede tænkt hvordan det kan lade sig gøre. 

Men med over 900 masker på pinden, og endnu en for hver kommende pind, er det let at lade som jeg ikke har besluttet mig og dermed springe en smule over fremgangen. 

Det bliver godt. De sidste pinde trækker uden tvivl tænder ud. Men hvem siger det skal være færdigt i morgen. Jeg tænker jeg runder en pind eller to ad gangen, og pludselig er det færdigt.