Yarn Along - Uge 36

Hverdagen er for alvor i gang og dagene løber stærkt. Jeg har en følelse af at gentage mig selv...

I de forløbne uger har jeg afsluttet en del småprojekter, men mangler stadig billeder. Planen er at drysse dem, når jeg har styr på det hele.















Læse:

I aftes blev den verserende bog om Axel Steen spændende. Jeg læste flere kapitler og havde en lille smule svært ved at lægge den fra mig. Om det havde noget at gøre med, at jeg rent faktisk gik tidligt nok i seng til rent faktisk at have overskud til at læse, vil jeg lade usagt...

Axel er i Amsterdam, undercover og i gang med at infiltrere det, der gerne skal bringe ham tættere på en af dem, større magter gerne ser fældet. Undercoverrollen er dels en god fornemmelse, noget han kan gemme sig bag, og samtidig i strid med egne normer.

Nå han er hjemme er problemerne med datteren og ekskonen ikke blevet mindre, selvom han arbejder på det, og gerne vil være der. Konflikten mellem at være til stede og ikke kunne fortælle om den rolle han spiller i en større sammenhæng, gør det ikke lettere.

I Danmark er Vicky i gang med en udredning, der ikke kun er spændende, men også rummer konflikter, der bliver sværere og sværere at overskue. Hvordan kan hun sætte sig igennem på en mandsdomineret arbejdsplads, der ikke har til hensigt at hjælpe hende? Kan hun blive ved og rumme den modarbejdelse hun oplever? Og er hun ved at have knækket koden til løsningen af røveriet?


Strikke:

Jeg har meget længe været i tvivl om jeg havde lyst til at prøve kræfter med AddiCraSyTrio strømpepinde. De små sjove pinde, delt i tre, der skulle være en mellemting mellem traditionelle strømpepinde og magic loop.

For ikke så længe siden stod jeg med dem i hånden, overvejede for og imod, men lod dem ligge. Da jeg den anden dag havde brug for et par småting og bestilte, røg de alligevel med i kurven.

Det gav mulighed for at vinde garnet fra Tyskland op og starte et par strømper. Strømpestrikken i år har ærlig talt været noget sørgelig og fremdriften af det restehæklede tæppe, jeg startede ved nytårsskiftet, når næppe særlig langt i år.

Det meget farvede garn kalder på noget meget simpelt. Jeg burde måske blot have strikket glatstrik, men jeg havde alligevel lyst til lidt mønster og har kastet mig over Hermione's Everyday Socks. Hælen har jeg en plan om at strikke efter forklaringerne til Fish Lips Kiss Heel, for at prøve om den type hæl sidder bedre på mine fødder.

Jeg er ikke nået langt, jeg er ikke helt klar over hvad jeg synes om pindene. Umiddelbart virker de fint, jeg havde - muligvis naivt - forestillet mig at de ville larme mindre end strømpepinde, som jeg aldrig bruger i forbindelse med møder. Jeg burde nok have sagt mig selv at selvfølgelig vil de hængene dele af pindene klire mod hinanden...

Det er ikke pinde til mødestrik.

Men jeg tror de er lettere at have med i tasken end strømpepinde, der godt kan finde på at blive væk.