Henriette Sjalet

Da Henriette for tre måneder siden begyndte at strikkepodcaste, var hun i gang med at strikke på et sjal, som meget hurtigt blev til et oplæg til en samstrik, med masser af muligheder for at afprøve diverse teknikker.





Da Henriette var klar med noter og de første dele af sjalet, dykkede jeg ned i mine rester og fandt Højlandsuld af den slags jeg har haft længe, har brugt af til flere projekter, men vedblivende synes at have mere af.

Jeg kombinerede med følgetråde af flere forskellige slags, og endte med stashdiving, der ikke kun gav godt på garnkontoen, men også endte med et sjal,  der foreløbig har varmet godt om skuldrene, når jeg sidder i sofaen.

Det er varmt. Det er stort, og også temmelig tungt. Jeg er sikker på det nok skal give god varme udenfor - med tiden - men lige nu er det skønt at have liggende, når det bliver for koldt, i hjørnet af den lille stue, der engang var Daniels værelse.





Det var dengang vi skar et stykke af stuen, for at skabe et værelse til hver af børnene, målte efter hans seng, og endte med et lille bitte værelse, der rummede lige præcis plads nok til stadig at have en stue og det allermest nødvendige for den unge teenager.

Han brokkede sig aldrig over det lille værelse, der ikke gav plads til de store armbevægelser, men til gengæld altid har været hyggeligt - også dengang det indeholdt ildelugtende teenagetøj og sure sokker.





Siden flyttede han hjemmefra og værelset har både rummet små møbler, større møbler, spisebord og nu sofa og garn. Flere har undret sig over at vi ikke slår den tynde væg ned igen, men vi kan faktisk  godt lide den lille stue, også selvom vi sikkert vil have flere indretningsmuligheder, hvis vi igen lod stuen få sin fulde størrelse.



Nok om små stuer og tilbage til sjalet.








Design: HenrietteSjalet af Henriette Hald.


Garn: Højlandsuld i flere farver, kombineret med følgetråde i alpaca, hør/alpaca og uld - alt fra Garnudsalg, og alt med nogle år på bagen i mit hjemlige lager. Det betyder at farverne eller kvaliteterne ikke nødvendigvis findes mere

Der gik en del garn til. Hele sjalet er strikket med tre tråde, to tråde Højlandsuld sammen med en følgetråd. Det betød en færdig vægt på 482 gram.

Fordelingen er cirka 390 gram Højlandsuld og resten følgetråde.


Pinde: 5 mm rundpind - 60 eller 80 centimeter.


Størrelse: Det endte med et vingefang på 123 cm og en højde på 95 cm.







Bemærkninger: Jeg startede næsten som Henriette foreskrev - det vil sige jeg nøjedes med 5 masker til at klippe i...



Frem til de første vandrette masker - de syregrønne striber på billederne - strikkede jeg efter anvisningerne. Måske lidt længere med den blå.

Mens fremgangen stod på, kværnede de vandrette rundt i hovedet på mig. Jeg ville gerne have rækken af masker til at stå tydeligt frem, og det irriterede mit øje at pinden lige efter de liggende masker skulle have samme farve.

Løsningen blev to farver, en til den vandrette maske, og en til den bagvedliggende maske. Det var ikke det store ståhej og jeg er sikkert ikke den eneste, der har tænkt eller gjort det samme nogensinde. Gitte fiksede en fin video og dermed fik teknikken endnu et tvist.

Det næste tekniske indslag kom i den brune stribe, hvor Henriette dikterede en flok små snoninger.
Jeg spejlvendte, både lodret og vandret  og endte med noget, der ligner det Henriette lavede, men vist også er blevet sit eget.

Jeg overvejede flere forskellige aflukninger, men endte med den helt traditionelle, som ikke er særlig fleksibel, men som virker.







Dernæst skulle der klippes op. Jeg kunne godt have gjort som Henriette og blot sy ombukskanten ned.

I stedet besluttede jeg mig for endnu en kant, samlede masker op og kantede den øverste kant med fem pinde rib, inden jeg lukkede af og besluttede at jeg var færdig.



Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.