Oscar

Og så er det pludselig torsdag

Ugen er gået langt hurtigere end jeg have forudset. Der er sket mangt og meget, både på positiv- og negativsiden - men sådan skal det vist være.

Ud over det obligatoriske arbejde, som har fyldt en del i denne uge - og som ikke er slut - har jeg måske fået skovlen under træning igen. Jeg træner i hvert fald. Men jeg er ikke sikker på at jeg skal vedblive den form for træning, jeg har gang i lige nu. Jeg er sikker på, det er det rigtige for min krop.

Nyt er på bedding. Men jeg er ikke så hurtig.





Hjemme har sofaen kaldt en del. Det stof jeg klippede en gang i sidste uge, eller var det forrige, ligger stadig urørt. Næsten. Jeg har sat nåle i, men symaskinen har det ikke set. Til gengæld har jeg strikket en del.

Og spundet. Jeg forsøger at spinde femten minutter hver dag. Ofte bliver det faktisk mere, men uret ringer efter femten minutter. Det er en god følelse. Og selvom jeg holder enormt meget af at sidde foran rokken, må jeg også bare indrømme at lige nu er det nok.

Og midt i al travlheden lever jeg stadig højt på weekenden. Weekenden handlede udelukkende om Oscar. Mens forældreskabet var til stor fest og gerne ville have søndagen til at komme sig, var vi sammen med Oscar.







Nu går han for alvor. Det går stadig stærkere når han kravler, men han bliver ikke længere på samme sted. Vi har leget med døre, der kan åbne og lukke, set ræs og spist chips. Det hører sig nemlig til. Vi har hygget, vi har leget, læst og fundet på måder at lukke af til der, hvor han ikke skal ind.

Vi har spist fiskefrikadeller, som faldt i god jord og majs, som er en yndling. De fire tænder han har, er lige netop de fire tænder, der skal bruges, når man spiser majs.

Vi har gået ture og sovet alt for lidt. Men sådan er der så meget.





Jeg afleverede ham mandag morgen i vuggestuen. Det var en mærkelig oplevelse. Farmor og vuggestue på et og samme sted, var alligevel lidt for underligt. Mens han normalt stormer ud at lege, måtte han lige overskue, holde lidt ekstra fast, og så alligevel anerkende, at de to ting, godt kunne være forenelige.

Jeg sagde pænt farvel og styrtede videre til arbejdsmiljøseminar.