mandag den 14. september 2015

Julemotiver


Jeg leder stadig. Eller rydder mere end jeg leder – jeg finder nok til sidst.


Julemotiver


Mellem bunkerne dukkede en bunke med julemotiver op. En bunke jeg fik mellem meget andet. Det andet var mere spændende, julemotiver er ikke rigtig mig, så jeg bunkede pænt, tænkte at andre måske ville have og kunne have lyst til at bruge. Og glemte alt om det.

Nu er bunken fundet frem igen.

En bunke med jul. En bunke med broderi. Noget er færdigt, noget er langtfra. Der er en del gamle mønstre, noget stof og garn og hæfter og samlinger af traditionelle julemotiver. Mest papir. Men også stof i mere eller mindre færdig form.

Jeg skal som sagt ikke bruge det til noget. Men jeg synes også det er synd bare at smide ud.


Julemotiver


Så sidder du og tænker at sådan en bunke med jul, er noget du kan bruge? Så sender jeg hellere end gerne.

Det gælder bare om at komme først.

Og også helst at have et oprigtigt ønske om, at ville bunken noget godt.


2 kommentarer:

  1. Det kunne jeg godt tænke mig. Jeg aner en Eva Rosenstand. Hende har jeg ikke broderet i mange år. De senere år har jeg mest strikket, men små broderi-projekter kunne få den side i gang igen.

    Den lyserøde lille taske har været med Europa rundt med tog.

    Med venlig hilsen

    Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Margit, dejligt sådan at komme rundt med tog.
      Desværre har jeg allerede modtaget en mail med ønske om at modtage alt det julede.
      Jeg håber du finder broderilysten frem andetsteds fra :)

      Slet