lørdag den 11. april 2015

Til endnu en dronning


Fredag inden påske holdt vi afslutning for Susanne. Et langt arbejdsliv er slut og tilværelsen sammen med et nyt bekendtskab kan begynde. Lørdag skulle Molly hjembringes og tid til hundeluftning startes op.


Flettet taske til Susanne - dameblade og Luthers huspostil

Flettet taske til Susanne - dameblade og Luthers huspostil


For længe siden – mindst to år - sagde Susanne – sådan nærmest i en bisætning – at når hun holdt op med at arbejde, ville hun ønske at få en flettet taske i samme stil som den lille røde.

Det har jeg ikke glemt. Og da talen for måneder siden faldt på gave, lovede jeg at bidrage med en taske, så kunne vi altid finde noget at komme i den.

Når nu det kunne kaldes arbejdsrelateret, besluttede jeg meget hurtigt at ugerne inden Susannes sidste dag skulle indeholde papirflet på Hobby.


Flettet taske til Susanne - dameblade og Luthers huspostil

Flettet taske til Susanne - dameblade og Luthers huspostil


Jeg er ved at lære at være streng. Jeg kræver mindst to lag maling på malede ting og alt det andet andet skal også være gennemarbejdet, inden nyt kan startes op.

Derfor flettede ungerne armbånd og hårbånd, mens jeg flettede taske. En enkelt nåede næste trin, en lille pung, mens en hel del andre opgav længe inden da.

Det kræver nemlig tålmodighed at flette. Ikke alle er lige tålmodige. Men selv med en kort lunte, kan man komme hjem med et armbånd, eller pynt til håret. Det synes jeg er en god måde at starte op.


Flettet taske til Susanne - dameblade og Luthers huspostil


Jeg brugte de lyserøde knapper fra lerværkstedet. Knapperne Susanne selv har været mester for at give mig mulighed for at lave, og med foer og hanke i den foretrukne farve, var der glæde i øjnene og et stort smil at spore, da gaven blev overrakt.

Så bliver jeg glad.


Flettet taske til Susanne - dameblade og Luthers huspostil

12 kommentarer:

  1. Kan godt forstå, at din kollega blev glad for endnu et af dine mesterværker 😊

    SvarSlet
  2. Den er simpelthen så flot! En flot gave {;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lona, det er altid dejligt at give gaver, der giver glæde :)

      Slet
  3. Fantastisk gave, det bliver jo aldrig mere personligt end det, du fortæller her. Og så i lyserød :-)

    SvarSlet
  4. Den er meget smuk og knapperne er jo helt perfekte til. Jeg er vild med de felter, som viser strikmønster og den smukke skrift, ved du om den findes som font ?
    Et kort øjeblik troede jeg at du skulle have hund, men det er da din kollega ikke ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, jo det er min kollega der har fået hund :)
      Skriften er gotisk, og jeg kan næsten ikke forestille mig andet end, at den kan findes et sted.

      Slet
  5. Sikke en dejlig gave at få, den er bare så smuk og med så mange dejlige tanker bag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg kan godt lide at give gaver med tanker bag :)

      Slet