Verden er blevet en lille smule mindre

For lidt over tre år siden sagde vi farvel til en skattet medarbejder.

Efter mange års arbejdsliv med børn, skulle hun videre. På dagen var det ikke ønsket om egentid, der stod højest på ønskelisten. På dagen havde hun slet ikke lyst til at stoppe, følte hun sig slet ikke færdig.

Allerede to måneder senere kom hun forbi, og havde slet ikke tid nok, til at nå alt det, hendes nye liv bragte.

Det var en ret fantastisk kvinde vi dengang sagde farvel til. En dame fyldt med livskraft, nysgerrighed og forståelse for andre. En dame med sans for detaljen, med mod på livet og med glæde over alt hvad hun mødte.

En kvinde der har sat sit præg på alle hun gennem et langt liv har været i berøring med. Børnene hun passede, forældrene og de voksne, hun arbejdede sammen med.

Et liv, der skulle have været langt. Mindst hundrede år. Så langt ville hendes livslyst og fantasi have rakt. Mindst.

Men sådan skulle det ikke gå. I sidste uge blev hun ramt af en blodprop i hjernen. Som med livet, tog hun også døden med storm.

Jonna, selvom du ikke læser det, er vi mange der tænker på dig :)