tirsdag den 26. februar 2013

Strikkeglæder


Jeg er troløs, når det gælder strik.

Jeg har brug for at kunne veksle, alt efter humør, stemninger, situationer eller bare hverdagen i al almindelighed.

Det er sjældent jeg ikke bliver færdigt, med noget jeg starter op. Det kan bare godt tage lang tid.


Igangværende strik


I de sidste uger har min strikkeinteresse for størstedelen været delt mellem tre forskellige stykker strik. Tre pindestørrelser, tre mønsterdækninger, men også tre gange uld og tre gange overdele.

Mellem de tre stykker strik ligger også andet. Sokker til Anders, hexipuffs til tæppe, og et par andre småting, der somme tider er det bedste at strikke lidt på. Men lige nu handler det mest om de tre.


På de tykke pinde strikker jeg patent. Halvpatent, for selvom jeg bedst kan lide helpatent, valgte jeg alligevel den halve løsning. Jeg er i tvivl om jeg har garn nok til min ide. En ide, der trods flere opstrikkede nøgler, stadig er en ide. Stadig udvikles og stadig håber på garn nok. Halvpatent bruger mindre garn end helpatent.


Igangværende strik


Selvom jeg ikke har lyst til at indrømme det, kan jeg mærke at tykke pinde er hårdt for mine håndled. Så de tykke hviler i perioder. Findes frem i ny og næ, og patentstriberne vokser stille og roligt.

Jeg drømmer om lang flagrende varme. Spørgsmålet er stadig hvor langt jeg kan nå, mens det flagrende allerede fra start er svundet noget ind.


På de tynde pinde strikker jeg rib i varianter. Denne gang helt efter planen. Første gang jeg så opskriften med de flagrende ærmer, der i mange år har været mit varemærke, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle jeg strikke.


Igangværende strik


I opskriften står pind nummer fire. Det passede mig svært godt. Jeg kunne bare under ingen omstændigheder få strikkefastheden til at passe med andet end en pind tre. Det er sjældent jeg hopper på store stykker strik på pind tre. Normalt synes jeg det er lige tyndt nok. Men jeg ville.

Jeg er rebelsk når det gælder opskrifter. Ændrer rask væk, når noget ikke virker. Specielt når det handler om opdeling i alt for mange stykker. Jeg vil hellere strikke alt i et. Så det gør jeg.

Den nederste del, jeg umiddelbart så som rillestrik, viste sig at være bieser. Det giver en sjov effekt og en anderledes tekstur til det strikkede. Jeg er spændt på, hvordan det bliver i brug.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor jeg ifølge opskriften skal strikke forstykke og bagstykke og ærmerne hver for sig. Specielt med tanke på bieserne. Jeg tænker det bliver et helvede at sy pænt sammen. Og glæder mig over min rebelske tilgang, der med rundstrik har elimineret det problem.

Tynde pinde er ikke mine yndlings. Og jeg synes tre milimeter er tyndt. Så er det rart at kunne veksle lidt. Gemme lidt. Tage frem i ny og næ.

Jeg synes jeg er nået langt. Jeg har nået ærmegabet og nu venter ærmerne, før en sammensmeltning og raglangindtag.


På midterpindene hænger Emilies poncho. Hendes direktioner, mine meget vide reflektioner. Foreløbig er hun ikke utilfreds. Kun synes hun jeg strikker på en for kort wire. Den giver ikke mulighed for at prøve.


Igangværende strik


Jeg har ikke sagt det højt, men selvfølgelig vil jeg med mellemrum strikke over på en længere, med mulighed for afprøvning. Jeg kan bare ikke holde ud at strikke på de alt for lange wirer, når prøvning ikke er på programmet.

Måske jeg skulle finde en af de lange frem i aften. Bare for at gøre hende glad.


På endnu en pindestørrelse er en strikkeprøve klar til endnu et projekt. Der mangler kun udregninger, før der kan slås an til endnu et opslag. Om det bliver i dag, i morgen eller om flere uger, det er ikke til at vide.


Lige pludselig er jeg i humør til noget nyt.

Indtil da hygger jeg med det igangværende.

4 kommentarer:

  1. Det ser ud til at være nogle skønne projekter du har gang i, Pernille. Dejligt med noget afveksling.

    Jeg er til gengæld vild med at strikke på pind 3; har snart en cardigan færdig og så slår jeg op til endnu en. Igen på pind 3 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt der er størrelser til os alle, Lea.
      Det er også sjovt at bare en ekstra halv millimeter gør en kæmpe forskel. Pind 3½ kan jeg rigtig godt lide :)

      Og så har jeg alligevel strikket over syvhundrede hexipuffs til et tæppe på pind tre, med glæde og en god følelse i hænderne.
      Måske jeg kan ende med at blive glad for pind tre :)

      Slet
  2. Heldigvis findes strikkepolitiet ikke i virkeligheden, så hvor er det bare skønt, at man kan skifte mellem de forskellige! Den der Lion Brand bluse er godt nok fin. Glæder mig til at se din udgave!
    Emilies poncho bliver også spændende at se. Hun må elske dig meget, meget højt lige i øjeblikket, med regnfrakke og poncho!

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte alt andet ville også være forfærdeligt.
      I forhold til Emilie, tror jeg morværdien er den sammen. Hun er nemlig et af de mærkelige børn, der i alder af fjorten år, stadig synes hendes mor er sej.. og gerne siger det højt :)

      Slet