mandag den 11. februar 2013

Når reaktioner forskinkes eller virkeligheden pludselig overhaler indenom


Det er efterhånden ti måneder siden Ungersvenden flyttede hjemmefra. Ikke på et eneste tidspunkt i al den tid, har jeg savnet at han var herhjemme. Ikke på et eneste tidspunkt har jeg overvejet om det var en god ide at han flyttede.


Tulipaner på mit bord


Det var en god ide. På det tidspunkt den bedste. Jeg pressede for at få ham ud. Og der gik ikke en halv time, før jeg havde ryddet ud og overtaget hans værelse.

Det samme vil sikkert ske, når Emilie engang flytter, af den simple grund, at vi ikke har så meget plads. Der er heldigvis lang tid til.

Dengang inden han flyttede, var jeg sikker på at han var parat. Han ville gerne. Han fandt selv et sted at flytte hen. Han kunne næsten ikke komme hurtigt nok ud af døren. Alligevel følte jeg, at jeg pressede mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig, at jeg skulle presse nogen af mine børn ud af døren.

Mens han var hjemme forseglede han sig. Deltog ikke i fællesskabet og afstod fra ansvaret. I det øjeblik han pakkede ned og rykkede ud, pakkede han ansvaret frem, og lige præcis det punkt, har gjort og gør mig stadig sikker på, at det var det rigtige.


Tulipaner på mit bord


Jeg savnede ikke, at han var herhjemme til jul. Han var her jo. Kom og gik, var her da galdt. Vores gæster synes det var lidt mærkeligt, at han ikke var her døgnet rundt, jeg synes det var fint.

Jeg ser ham med jævne mellemrum. Ved og mærker, at det var den rigtige beslutning, der dengang blev taget. Har aldrig været i tvivl. Har aldrig reageret over fraflytningen. Kun glædet mig. Mest på hans vegne.

For et par måneder siden dukkede reaktionen op. Dukkede en følelse af at noget uigenkaldeligt var slut op. Blev det pludselig meget mærkeligt, at han ikke er herhjemme. Tanken om i dag. Det kom bag på mig.

I dag fylder han nitten. I dag er det hans fødselsdag. I dag skulle jeg ikke stå op, bage boller og synge sang på sengekanten. I dag var der ingen tidlige morgener med hygge og gaver. I dag er meget mærkelig. I dag mærker jeg for alvor, at han er flyttet hjemmefra.

Det er mærkeligt. Meget endda.


Tulipaner på mit bord


Derfor blev det pludselig meget magtpåliggende at holde fødselsdag for ham. Daniel var heldigvis med på ideen, han satte datoen, jeg inviterede. Han har lovet at bage kage, Emilie har sat sig på et indslag og jeg klarer resten. På lørdag dukker hele familien op til boller og varm kakao.

I dag skal vi bare være os. Ungersvenden slipper for køkkentjansen. Jeg laver maden. Emilie har lavet dessert. I aften kommer han her. Vi kipper med flaget og får muligheden for at ønske ham tillykke.

Jeg glæder mig.

Og overvejer hvor mange år ud i fremtiden jeg kan få lov at holde dagen for ham. Jeg kan mærke et behov. Måske han vil lade mig få det opfyldt. Bare et par år endnu.

Nu starter vi med i dag.




Tillykke med fødselsdagen Daniel.

12 kommentarer:

  1. Tillykke med ham, jeg håber I får nogle gode fødselsdagsfejringer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Britt, det er jeg sikker på vi får :)

      Slet
  2. Hjertelig tillykke med Daniel, jeg kan genkende det med gerne at ville fejre dem. For vores vedkommende må det gøres over telefonen, der er lidt for langt væk til at vi kan fejre på dagen. Mine to flyttede jo nærmest på samme tid, og det er faktisk først nu, at jeg reagerer på det, jeg savner dem og jeg kan slet ikke finde energi til noget som helst ud over det arbejdsmæssige.
    God fødselsdagsfejring til jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lene. Det lyder hårdt, at begge flytter stort set samtidig. Jeg føler jeg har tid til at vænne mig, inden nummer to forsvinder :)

      Jeg bliver helt ked af, at dit savn fratager dig din energi. Det er jo ikke meningen. Jeg håber du finder energien igen, måske med viden om, at de har det godt, og fraflytningen er det rigtige for dem.

      Slet
  3. Stort tillykke til og med ham. Kan godt følge dig lidt i dine tanker her til morgen. Klem og ha´ en god dag. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Catarina. Det er en sjov følelse, når de flytter hjemmefra. Tidligere kendte jeg kun den anden del af historien :)

      Slet
  4. Rigtig tillykke med ham og nyd jeres samvaer og det rigtigt gode nye forhold I har faaet og hvor hans "ansvar" foelger med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lin, det var dejligt at se ham her til aften. Nu er han hjemme igen, så han kan passe sovetider og tidlige morgener :)

      Slet
  5. Hej Pernille!
    Tillykke med ham! Mine drenge er ikke flyttet hjemmefra endnu, med det kommer til at starte indenfor det næste år eller to, kan jeg mærke, så tankerne kredser rigtig tit omkring de mange følelser, du beskriver her... Jeg tænker mange tanker om alle de modsatrettede følelser, der er i spil, og håber, at tankerne kan hjælpe med at modne mit moderhjerte...
    Jeg tænker på dig, og håber, du kan få lov at fejre ham længe endnu. Mon ikke også det må føles dejligt, når alternativet er at sidde og fejre sig selv uden familien omkring sig?
    Mange hilsener fra LisBeth.

    SvarSlet
    Svar
    1. LisBethLys, jeg havde aldrig forestillet mig at skulle opfordre mit eget barn til at flytte hjemmefra. Men det gjorde jeg, og det føltes rigtigt. Det var selvfølgelig ikke noget, der skete fra den ene dag til den anden, men det føltes rigtigt, da det skete.
      Jeg tænker derfor, at er man åben for ungernes udvikling og voksende voksenhed, bliver det ikke så forfærdeligt når de flytter, som tanken kan være inden :)

      Og ja, jeg tror nok jeg kan få lov at fejre år fremad. Han kunne selvfølgelig invitere selv, men der er nok stadig lidt for meget karlekammer over husstanden til, at det er rart at få alt for mange gæster i længere tid :)

      Slet
  6. Tillykke med Daniel.

    Uha kender det godt. Min søn på nu 22 flyttede for 1,1/2 år siden. Det gik meget hurtigt, han fik drømme lærepladsen som elektronikfagteknikker på BogO 100 km fra hvor vi bor. Så på 21 dage blev der købt lejlighed ( i Struer får man en 42 kvm lejlighed for 175.000 kr så det er meget billigere end at leje) nyt køkken blev sat ind og væk var han. Han gad ikke lave mad, vaske tøj eller være social hjemme men det startede s 18 sep forrige år. Lige nu er han på skole i Viborg, han spurgte mormor og morfar om de ville køre ham og alt bagagen. Da de kom stod han klar med hjemmebagets boller og kaffe. Tænk dig at min søn kan bage boller endda fra bunden, ingen lynpakker her ;-) vi ser ham ikke så tit som vi gerne vil.

    En uge i juni skal vi alle 5 på charter ferie sammen og vi glæder os nok mest manden og jeg. En hel uge hvor vi skal lege far mor og børn.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla, det lyder dejligt med en hel uge sammen.

      Det er sjovt som de sagtens kan i det øjeblik, de står alene på egen ben. Ungersvenden lyder meget som din, og han kunne under ingen omstændigheder komme op om morgenen. Uanset om jeg vækkede ham, forsøgte at råbe ham op, hælde vand på ham, eller lade ham passe sig selv.
      I det øjeblik han flyttede, kunne han både finde ud af at gå tidligt i seng, og stå op klokken halv seks om morgenen :)

      Slet