onsdag den 20. februar 2013

Feriedage


Dagene går stille. Vi fylder dem med lige det vi har lyst til. Lige nu.

Det er ikke meget.

I går havde jeg en aftale med Sille. Emilie ville med, og så var pludselig grundlag for at lægge turen forbi Rasmilla og købe det garn, Emilie for længe siden har udset sig til en poncho.


Rasmillas Yndlingsgarn - Cafe Latte og Kakao


Nu ligger der Cafe Latte og Kakao og venter på jeg i første omgang starter på en strikkeprøve. Emilies ønsker er noget uklare, sammen med noget meget klart. Så der skal tænkes, for at samle det hele til noget godt.

Sille viste sig at være syg. Vi ønskede god bedring og gik i stedet en tur gennem byen. Det er altid hyggeligt. Hjemme igen kravlede vi hver især ind i os selv og hyggede videre.

I dag har mest af alt stået på regnfrakkesyning. Jeg har knækket nødden, og har pludselig lyst til at se den færdig.


Rasmillas Yndlingsgarn - Cafe Latte og Kakao


I aftes fik jeg løst knuden med armering af hullerne i sømmene, og bortset fra mareridtet omkring ærmegabet og syning af rundinger i voksdug, for ikke at snakke om den efterfølgende aflukning af huller, går det nu strygende.

Men yderligere syning må vente til i morgen.

Min mor har inviteret. Kjolen er strøget. Om lidt sætter jeg kursen mod Vanløse og lovet middag, inden aftenen senere byder på et Fantom i Det Ny Teater. Eller, jeg ved det ikke, men mon ikke der stadig spøger et fantom i fortsættelsen.

6 kommentarer:

  1. Sådan en ferie, hvor man bare gør, hvad man har lyst til er ikke at foragte!
    Jeg håber, du har en spændende aften - det er dejligt at komme i teatret.

    SvarSlet
  2. Laekkert garn. Lyder som et spaendende projekt med regnfrakken. God teatertur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lin, jeg føler mig omgivet af lækkerheder :)

      Slet

  3. Sikke noget laekkert garn! Glaeder mig til at se den faerdige regnfrakke ;-)

    Forsat god ferie...

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemette, jeg er også ret spændt på det endelige resultat. Specielt om den ender med at holde tæt :)

      Slet