torsdag den 15. november 2012

Twilight


For et år siden var Twilight ikke noget, der kunne bringe Emilies sind i kog... Men så...


twilight


Da hun i sommers havde fødselsdag, var der ikke langt til beslutningen om, at fødselsdagsafholdelse for hende selv og Samar skulle vente til i dag. Til det store lærred. Til fortsættelsen på dramaet.

Billetterne var bestilt. Det ultimative lærred og de gode sæder i udsigt. Imperial med udsmykning og stemning. Facebookbeskeder fløj frem og tilbage i aftes. Sommerfuglene havde frit spil, og søvnen lå ikke lige for. Tøserne tog selv af sted. Nåede kun lige ind forbi og sige farvel.

Senere fulgte jeg. For at mødes og spise sammen. Satte mig i foyeren og ventede på at forestillingen skulle slutte. Ventede på de forventede skinnende øjne og glade smil.

Ved siden af mig sad to yngre kvinder. De havde tydeligvis børn, var stadig unge og havde stadig teenageårene i frisk erindring. De ventede også. På næste forestilling. Snakkede om lidt af hvert, talte sammen og havde begge indspark til samtalen. Den ene nåede at fortælle, at hun regnede med at skulle se filmen mindst fire gange.

Så dukkede endnu to veninder op. De havde været i kiosken og tanke op. Pludselig drejede samtalen.

Den sidst ankomne fyldte ikke kun i landskabet. Hun fyldte. Meget. Stemmen var høj. Gennemtrængende. Alle kunne høre hende. Samtalen forstummede. Blev til enetale. Alt handlede om hende. Alt. Fik en af de andre sagt noget. Formastede nogen sig til at sige noget, blev det straks drejet. Tvistet. Til samtalen igen handlede om den højestråbende.

Et øjeblik var hun væk. Straks var samtalen tilbage på et plan, hvor alle blev hørt, alle havde noget at komme med. Da den højtråbende vendte tilbage vendte samtalen også.

Jeg grinede lidt. Observerende og overvejede. Gemte mig bag mit strikketøj. De kendte tydeligvis hinanden. Måske gennem flere år. Måske var de en nydannet mødregruppe. Det skinnede ikke igennem. Men det var tydeligt, at de ikke var opmærksomme på dynamikken i gruppen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvor lang tid der vil gå, før de får nok af hele tiden at blive tilsidesat. Hvor langt tid der går, før en af dem opdager det.

Filmen sluttede og mine observationer stoppede. Jeg gik udenfor. Opgav at finde tøserne i virvaret af filmgæster. Holdt fast i mobilen, og tænkte at de nok ville ringe.

Udenfor mødte jeg en af mine. En af de gamle Caféunger. En af dem, der gik ud for mange år siden, men stadig med mellemrum vender tilbage. Der var tid til knus og glade gensyn, inde hun sammen med en veninde fortsatte ind til næste forestilling.

Så ringede tøserne. Fandt vej ud. Glade, smilende, og fortællende.


Det er den bedste film de nogensinde har set. Jeg tror, jeg nu har en nogenlunde forestilling om handlingen.

4 kommentarer:

  1. Jeg har selv en datter på 20 ;-) så vi skal ind og se twigligt, naturligvis. Hun har aldrig haft den store læselyst, men slugte alle bøgerne. Det gjorde jeg også. Phu ha det var hårdt. 4 store moppedrenge. Handlingen er ok fantasy, hvilket normalt ikke kan fange mig. Men det er ungdomsbøger og efter den første savner man/ jeg et mere nuanceret sprog. Det bliver for ensformig. Men ihvertfald kan jeg godt forstå at man bliver lidt lun på en mand som Edward ;-) Da Hunger Game kom sidste år slugte jeg også den..... Hmmmmmm måske kan jeg alligevel godt lide lidt fantasy oven på alle krimierne.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulla, jeg har ikke læst dem endnu. Emilie gik i gang med den første, men synes alligevel den er for svær. Til gengæld slugte jeg Harry Potter, så fantasygenren er ikke uden muligheder.

      God fornøjelse, når I når til lærredet :)

      Slet
  2. Jeg holder også af at sidde og betragte mennesker:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, min mors moster holdt meget af, at sidde ved et busstoppested og betragte dem, der gik forbi. Som barn synes jeg det lød som noget meget mærkeligt at gøre. Indtil en dag hun tog mig med, lod mig sidde fem minutter og kigge på forbipasserende, kommenterede og rettede min opmærksomhed mod det mest interessante. Jeg blev en oplevelse rigere, og forstod måske endda en lille smule mere af andre mennesker :)

      Slet