Sting på en søndag - Uge 32

 

Ugen kort:

• Sommerferien sluttede og forberedelsesugen på skolen startede. Jeg har set forberedelsesuger blandt lærerne udefra, nu var jeg midt i det. Der er tydeligvis stor forskel fra skole til skole. 
• At der er stor forskel fra skole til skole, har jeg oplevet igen og igen gennem det sidste halve år. 
• På Husum skole arbejder vi i årgangsteams. Sidste år var jeg i sjette klasse, i år er jeg i sjette klasse, og dermed et nyt team. Jeg synes det er en god måde at lære mine kolleger at kende, og oplever skønne mennesker. 
• I år holder vi to slags teammøder - koordinerende og reflekterende. Vi har taget hul på begge møderækker. 
• Jeg vaskede endnu en ham af al den uld, jeg fik før ferien. Lige nu ligger det til tørre og fylder godt i HDS-lokalet. Jeg har lovet at få det væk, inden den første klasse indtager lokalet i morgen. 
• Vi snakkede sammen om Håndværk og design-undervisningen og planlagde det første halve år. Jeg har lavet en plan for hele året og er ved at forstå årsplanen i Meebook. 
• Ugen sluttede af med fælles og individuelt foto, inden hygge før weekenden. 
• Emilie hentede Oscar og Daniel kom og spiste med, inden de tog hjem og sov. 
• Min mor og jeg havde en hyggelig eftermiddag sammen. 
• Emilie og jeg tog i IKEA ved Dybbelsbro - der har jeg ikke været før. Det lignede enhver anden IKEA, omend jeg synes deres bistro var noget kedelig. 
• Faldet fra sidste uge og landingen på halebenet har været med mig hele ugen. Vagtlægen havde foreslået stærkere smertestillende, apoteket kunne ikke andet end det jeg allerede havde og hos lægen blev jeg opfordret til at møde op ved akuttiderne tirsdag morgen. 
• Jeg havde en god snak med en fornuftig læge, fik udskrevet en højere dosis smertestillende og bedt om at tage rigeligt. Det hjælp. Allerede i løbet af tirsdag, kunne jeg mærke en bedring, der ikke kun handlede om smertedækning, jeg har tydeligvis ikke brækket noget. 
• I løbet af torsdag, fik jeg mere og mere kvalme og torsdag aften besluttede jeg at skrue ned for både mængde og tid. Det hjalp. I løbet af i dag gik det op for mig at jeg havde glemt at tage dosis, men ikke oplevede at det gjorde mere ondt. Altså er det smertestillende slut for denne gang.
• I løbet af ugen har jeg taget bussen på arbejde. I dag har jeg cyklet en tur, og konstateret at jeg sagtens kan cykle. Ja det gør stadig ondt, men jeg kan sagtens sidde, gå og bevæge mig. 

Læse: 

Pludselig havde jeg læst alle de bøger, jeg havde hjemme, og nåede forbi biblioteket. 

Jeg kom hjem med de to første bøger af Helen Cox i serien om Kitt Hartley, en universitetsbibliotikar i York, der har en evne til at stikke næsen i andres sager.

En mand er slået ihjel, han er bedstevenindens eks, og veninden bliver mistænkt for mordet. Det virker en lille smule tåbeligt. Kitt var sammen med veninden på mordnatten og dermed skulle den del være klar, alligevel lykkes det veninden at få Kitt på sagen. ´

Samtidig er der en baghistorie om en manglende kæreste, der ikke rigtigt bliver belyst og muligvis en lidt lækker politimand.... 

Brodere:

Sashiko-sættet jeg gik i gang med, da vi kom hjem fra Tyskland, er vokset.

Det er ikke fordi jeg syr meget. En tråd her og der, og lige pludselig er det blevet til noget. Jeg er nået til et punkt hvor stjerne efter stjerne vokser frem. 

Jeg synes det var et godt skub, da Kirsten og Dianna opfordrede til at sy, de mange kits vi alle har liggende, sammen. 

Når stjernerne er færdige venter en lille blomst og en omdannelse til en lille taske. 

Det er en meditativt måde at sidde med nål og tråd. Op og ned og op og ned, igen og igen. Eneste minus er, at jeg er nødt til at have briller på, for at kunne se hvad jeg laver.