Overalt i Odense indre by støder man på fodspor. Sporene angiver en rute på cirka to en halv kilometer, der går gennem byen, forbi nogen af de steder, der har haft betydning eller var dele af byen og bybilledet, da H. C. Andersen trådte sine barnesko.
Jeg havde været på Odense Museum, havde besluttet at det var tid til is, og var egentlig på vej mod ishuset, da sporene igen dukkede op.
Jeg havde overvejet for og imod, var nået frem til at det var ikke en del af min tur til Odense. Men så blev jeg alligevel nysgerrig - hvor langt skulle jeg gå, hvis jeg fulgte sporene. Det med is kunne godt udsættes, jeg havde som sådan god tid.
Jeg slog op, besluttede at to en halv kilometer snildt kunne indeholdes i en plan, der ikke rigtig indeholdt andet end is og hjem til strikketøjet. I øvrigt gik turen lige forbi ishuset, og dermed kunne jeg spise den der is, på den sidste del af turen.
Turen viste sig at være en rigtig fin tur gennem byen, med nedslagspunkter ved steder, der fortæller en historie om en tid, der var meget anderledes end nu.
Følger man ruten slavisk, og starter ved punkt et, er det første stop fødehjemmet, H.C. Andersens Hus. Jeg startede midt i det hele ved fattiggården, hvor Andersen gik i skole. Senere kom jeg forbi både barndomshjem, fødehjem og vaskepladsen ved åen, hvor hans mor tjente til livets ophold.
Turen gik også forbi Tugthuset, Sankt Knuds Kirke, hvor Andersen blev konfirmeret, Rådhuset, Odense slot, der i dag rummer en række forvaltninger, Sankt Hans Kirke hvor babyen Hans Cristian blev fremstillet efter en hjemmedåb og Sortebrødre Torv, hvor byens teater lå og barnet Andersens fantasi blev fortryllet.
Ved Comwell er en statue af forfatteren selv. Dem er der flere af rundt om i byen. Den her er ret fin, han sidder på en bænk og lægger lidt op til at man kan sætte sig ved siden af ham. Jeg forestiller mig ikke han i levende live ville have været glad for folk der satte sig på hans kappe.
Fodsporene er langt hen ad vejen lette at følge. På gader og stræder er de temmelig synlige. Visse steder - speciel når en gade er forceret - kan det være nødvendigt at se sig lidt omkring, for at finde sporet igen. På stier og ved plæner kan det være lidt sværere. Sporene er længere fra hinanden og et enkelt sted var jeg ved at gå den forkerte vej.
Jeg synes det er en fin ide, sådan at lægge en rute gennem byen, med skiltninger i belægningen, der ganske kort fortæller om de steder man kommer forbi. Det kan anbefales at samkøre med enten Visit Odense eller Visit Andersen, der begge rummer en længere fortælling om de enkelte steder. Specielt hvis man gerne vil vide mere end bare at det her er Tugthuset...
Jeg gik hele turen, endte igen ved fattiggården, havde spist min is og begyndte at overveje hvad aftensmaden skulle bestå af, inden jeg var klar til en aften med strik og hygge i et hjørne af en sofa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar