Ud på cykel

I dag er brugt i Ballerup. I KMDs lyse, lækre lokaler i Lautrupparken.

Trods masser af input, stod vi forbigående med tanken om at dagen i højere handlede om at tjene penge end yde de serviceydelser man naivt kan forvente, når en stor ordre er under udarbejdelse.

Måske meldte tanken sig mest med den senere tids debat i frisk erindring. Måske var der faktisk noget om det...





Det handlede om læringsportalen. Læringsportalen jeg sidste år var med til at vælge mellem mange muligheder. Lærerne er godt på vej, har taget den i brug. Nogen mere end andre - sådan er det nok altid. Jeg har ikke åbnet siden Helle og jeg, først på skoleåret, stod for en hurtig præsentation for pædagogerne.

Helle har til gengæld, og hun er uden tvivl ekspertisen på skolen for nuværende. Hun er heldigvis ikke helt alene, og i dag var vi inviteret til træf. I Ballerup. Kun syv kilometer fra skolen. Ti hjemmefra. Vi kan da sagtens cykle - blev vi enige om.

Jeg cyklede hjemmefra, de to andre mødtes og cyklede sammen. Det passede mig fint at cykle alene. Jeg kan godt lide at cykle alene, der er plads til at tænke tanker, drage på langfart og samle op på indtryk og aftryk.

Vi ankom samtidig, fandt pladser, kaffe, the og blokke at skrive på. Vi hørte om nye tilføjelser til programmet, om datadeling og KLs ideer for fremtiden. Derefter blev vi sendt ud og lytte til forskellige problemstillinger det nye værktøj og dagligdagen mellem.





Vi startede fælles, lyttede til en indskolingslærer, der havde erfaring med systemt i de små klasser. Gode erfaringer, der gav grobund for gode tanker. Vi fortsatte til et oplæg om implementering i Holbæk Kommune. Også her gik vi beriget fra, og fik nye indgange til hvordan vi på skolen kan arbejde videre. Her gælder det især den del af personalegruppen, der har svært ved at finde sig selv i det nye og i teknologien. For selvfølgelig er det ikke lige nemt eller let at gå til for alle.

Vi skiltes inden det sidste oplæg. Mine to lærerkolleger hørte videre om noget de synes var spændende, jeg satte mig og lyttede til en pædagog, der sammen med sine SFOkolleger havde gjort sig tanker om hvordan værktøjet kan bruges i pædagogsammenhænge. Der er ingen tvivl om at det er svært. Som hun sagde, skal vi alle ud og opfinde den dybe tallerken. For hvordan finder skolepædagoger hoved og hale i et værktøj, der som standart er udarbejdet til fagfaglige fag.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men det kræver helt sikkert både overvejelser og mod. Heldigvis er der i systemet indbygget muligheder for at udarbejde nye fag og nye mål. For måske er det vigtigere i pædagogsammenhænge at kunne måle på om et barn kan hænge sin jakke på plads i garderoben end om barnet kan lægge to og to sammen.

Og så opstår næste udfordring. Hvad er det for nogle mål vi skal måle på? Hvad er det for mål vi i vores SFO synes er vigtige? Det kan godt give grobund til spændende debatter og processer.





Vi fulgtes ad hjem. Fra Ballerup endte jeg med at køre lige forbi haven. Det gror nu, tulipanerne er på vej, og de tidlige, der også var tidlige sidste år ender sikker igen med at stå knejsende, længe før vi er klar til at nyde dem.