onsdag den 22. marts 2017

Masker på en onsdag


Da jeg for et par måneder siden opdagede Yarnalong - legen der en gang om ugen udstiller dagens eller ugens litteratur og garnrelaterede projekt - hoppede jeg på, og oplevede at jeg fik læst mere.

Jeg synes altid jeg læser, men i lang tid har det nok snarere været noget med at have en bog liggende i vindueskarmen ved siden af sengen, end reelt at læse. Pludselig fik jeg lyst til at læse, det var sjovt at se hvad andre læste, og et par bøger fandt vej til min mentale liste over udgivelser det kunne være spændende at stifte bekendtskab med.

Nu er det slut. Det viste sig at legen har stået på i omkring syv år, og Ginny, der uge efter uge var vært for arrangementet, har valgt at stoppe. Det skal være hende vel undt, men det er også trist.

Måske får nogen andre lyst til at tage stafetten op. Indtil da vil jeg vedblive at vise fremskridt og ugens godnatlæsning. Fordi jeg synes det er en hyggelig leg, og fordi jeg holder mig selv op på at få læst noget af alt det jeg gerne vil læse.

Og ja. Jeg læser helst krimier. Men nogen gange kan jeg godt falde i noget andet...















Læse:

Jeg læser stadig Styrken af Ken Bruer. Så vidt jeg ved er det starten på en serie, jeg er bare ikke sikker på resten er oversat. Den alternative opbygning og personvinklen der i starten irriterede mig, er jeg blevet helt glad for.

Jeg læste et sted en anmeldelse, der var kritisk over for at bogen på hver anden eller tredje side, som mellemregning for hvert afsnit er fyldt ud med digte, strofer eller linier. Kritikken gik på at hovedpersonen er fordrukken og intet har tilfælles med digte.

Det forstår jeg ikke. Hovedpersonen er netop meget glad for at læse, han har altid en bog i inderlommen og hans far har lært ham glæden ved digte. Jo han er også fordrukken og glemmer at passe på sig selv, men jeg kan faktisk godt lide den hårde og den bløde side der så fint bliver vist frem i bogens opbygning.

Samtidig gør de mange skift bogen afsindig letlæst.


Hækle:

Jeg hækler stadig flodheste. De er alle tre nået til det punkt, hvor de kan fyldes ud, krammes og begynder at ligne noget. Der er stadig mange blomster tilbage i samlesættet og der går en del til hovederne, så mon ikke de figurerer igen i næste uge.

Set bagfra er de tre færdige flodhesterumper både hyggelige og skønne. Forfra er de stadig noget amputerede.




2 kommentarer:

  1. Er det ikke sådan at mængden af læste bøger varierer meget - sådan er det i hvert fald for mit vedkommende. Nu hører jeg mest lydbøger, da jeg så samtidig kan strikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Janne, det er der ingen tvivl om, jeg kunne bare mærke et fokus, som gjorde noget godt. Eller i hvert fald føltes godt :)

      Slet