onsdag den 19. juni 2013

Hvordan det ene ofte fører det andet med sig


Tidligere end forventet dukker yndlingsonklen op med sengen. Vi deponerer den i første omgang i opgangen, yndlingsonklen lægger trailer til, og den gamle ender hurtigt ved stroskraldsrummet.

Han har tid til kaffe og snak, så vi lader sengen stå. sidder stille en times tid, vinker farvel og slæber første halvdel op ad trappen.


Roser fra min mor


Oppe viser det sig, at vi under ingen omstændigheder kan få sengen drejet nok til at komme gennem døren fra entreen til soveværelset, så længe der stadig sidder ben på. Det viser sig også at vi er udgået for det rigtige værktøj.

Vi skal bare løsne en helt almindelig møtrik. Ganske enkelt. Knap så enkelt er det, at vores svensknøgle under ingen omstændigheder kan komme til, og den gaffelnøgle vi er indehaver af er for stor.

Vi slæber den anden halvdel op og jeg cykler ud på skolen og låner gaffelnøgler i udvalg. Jeg vil være sikker på at have den rigtige størrelse med hjem, også selvom vi har målt, og målet viser sig at passe.

Dernæst går det som en leg. Den nye er seng er tyve centimeter bredere end den gamle. Der er heldigvis plads. Vi skubber arbejdsbordet lidt og ender med rum til det hele.

Den nye seng er ikke kun bredere, den er også højere. Overalt. Både under og over. Både frirum og madrasser. Da vi bevæger os op i den, føles det som at skulle kravle i seng. Det er sjovt, men vi ligger godt.

Den ekstra plads underneden giver rum til mere opbevaring. Før var der kun plads til mit garn. Nu kan der også blive plads til nogen af de værktøjskasser Anders længe har sukket efter plads til.


Roser fra min mor


Vi tømmer stuen for alt det, der igen kan komme ind, og indleder endnu en tømning. Denne gang af resten af soveværelset.

Soveværelset er det rum vi kan lukke døren til. Soveværelset er det rum, hvor bunkerne oftest vokser og bunker sig op. Jeg vil det til livs. I hvert fald for en stund. Så kan vi starte nye bunker bagefter.

Nu ligger alle bunkerne i stuen. Der skal sorteres. Noget skal smides ud. Noget skal i kælderen. Noget skal tilbage i soveværelset. Lige nu er der ekstraordinært god plads i soveværelset. Det er skønt og lækkert. Jeg fryder mig over det, mens jeg godt ved det ikke varer ved. I en lille lejlighed skal fyldet stoppes ind, hvor der er plads.


På vej tilbage til bunkerne...

4 kommentarer:

  1. Pøj pøj med bestigningen af bunkerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene, sådan noget tager altid længere tid end beregnet :)

      Slet
  2. Hej..
    Hvor har i købt seng og hvilken slags? Det lyder som den vi lige står og mangler?

    Mvh Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise, vi har ikke købt seng. Yndlingsfamilien har købt seng og vi har fået den gamle. Jeg ved ikke hvor den er købt, men det var tiltrængt :)

      Slet