søndag den 30. juni 2013

Et års hemmeligholdelse


Da jeg sidste år var til uldfestival i Saltum, gik turen også forbi Garnudsalg i Gug, hvorfra jeg hjembragte den blødeste tynde, tynde lammeuld.

Det er løgn, da jeg dengang skrev, at jeg ikke vidste hvad det skulle bruges til. Faktisk havde jeg en hel klar plan med købet. Garnet skulle omformes til en hættetrøje til Anders, men da han også læser med, snød jeg lidt og gav udtryk for noget andet.


Hættetrøje til Anders


Jeg ville helt vildt gerne strikke ham en hættetrøje efter målene på yndlingen, der er en helt almindelig en af slagsen, syet i en fed isoli og med tryk, der falder i Anders' smag. Jeg ville helt vildt gerne strikke og færdiggøre uden han vidste noget. Jeg ville helt vildt gerne overraske.

Jeg kom ret hurtigt i gang. Med dobbelt tråd og tynde pinde. Meget tynde pinde. Jeg vidste det ville blive et langvarrigt projekt, men jeg havde ikke travlt, og der var ingen udløbsdato på færdiggørelsen. Han skulle bare have den en eller anden dag. Ikke til nogen speciel anledning, egentlig helst bare fordi.

Sådan et hemmeligt projekt er nødt til at være gemt af vejen, når der ikke strikkes på det. Også når der strikkes på det. Det kan godt give lidt koordineringsvanskeligheder i forhold til hvornår der egentlig kan strikkes.

Da vinteren nærmede sig og lyset forsvandt, blev det sværere og sværere at se hvad jeg strikkede. For selvom garnet ikke er sort, er det mørkt og de mange snoninger og ret- og vrangmasker jeg havde tegnet ind i mønstret krævede overblik.

Til sidst stoppede jeg med at strikke. Havde posen med starten liggende skjult bag sofaen og endte ganske simpelt med at glemme den lå der. Så kan det godt tage lang tid at blive færdig.

Engang i løbet af marts fik jeg fundet den frem igen. Støvede den af og startede stille op igen. Jeg var sikker på det ville tage år, inden jeg blev færdig. Lige indtil jeg fik ideen at udnævne den til mødestrik. Så skete der pludselig noget. Den lille pose, hvis indhold efterhånden voksede sig større og større, lå konstant i min cykelkurv, og mange gange var jeg bange for at Anders skulle finde den.

Det gjorde han aldrig. Det endte med at vise sig, at han ingen anelse havde. Ikke engang da jeg en weekendmorgen nærmest råbte af ham og jagede ham ud af stuen, da jeg troede mig sikker på at være alene, for jeg vidste (troede jeg vidste) han ville sove længe. Han havde bare fortrukket og tænkt at det var mærkeligt så hysterisk jeg pludselig var.


Hættetrøje til Anders


Ud over at strikke på tynde pinde, skulle der selvfølgelig også snoninger til. Anders er lig med snoninger. Anders er vild med snoninger. Jeg kunne ikke overskue tynde pinde og et heldækkende snoningsmønster, så jeg tegnede en bred snoning til midt bag og midt på ærmerne, opfandt noget der kunne gå som halvdelen langs forkanterne og lagde den oveni et lille ret/vrang fletmønster.

Jeg har aldrig klippet i strik. Det virkede som en godt projekt at prøve klipning i strik af på. Måske skulle jeg have lavet en prøve, men det havde jeg ikke tid til. Da enden var nær var jeg så tæt på vores tiårsdag, at den først tanke om at aflevere uden anledning forsvandt. Altså var der ikke tid til de store overvejelser.

Jeg strikkede rundt hele vejen op. Også i ærmegabene. Da jeg samlede op til hætten, fortsatte jeg rundstrikken. Inden jeg klippede strikkede jeg kanterne langs forkanterne, så jeg kunne folde og sy kanten om afklippet med det samme.

I ærmerne havde jeg nok masker til at kunne folde det klippede hen over isyningen af ærmerne.

Det er ikke sidste gang jeg har klippet. Jeg tør godt en anden gang.


Hættetrøje til Anders


Jeg pakkede ind og gav ham den sidste fredag. Han blev ikke alene glad, han blev overrasket, målløs og meget, meget bevæget.

Med den reaktion gør jeg det gerne igen.








Design: One of a kind hættetrøje til Anders med snoninger og fletmønster. Tegnet, regnet og beregnet af Pernille Skau Nørgaard.


Garn: Tynd lambswool fra Garnudsalg.

Det færdige trøje vejer 290 gram. Det er lidt vildt, synes jeg.


Pinde: 2½ mm til kanter og 3 mm til resten.


Størrelse: Cirkamål efter yndlingshættetrøjen. Den kunne godt have været lidt større, så jeg satser på at hive lidt i den næste gang den skal vaskes.


Hættetrøje til Anders


Bemærkninger: Det har været en kæmpe udfordring.

Ikke alene de tynde pinde, men også det uoverskuelige i projektet.

Jeg har klippet i strik for første gang. Det var slet ikke så gruopvækkende grænseoverskridende som jeg havde frygtet.

Selve strikken var der ikke mange ben i. Drejet rib i kanterne. Ret, vrang og snoninger for resten.

Jeg kan se den gerne giver sig i halskanten, så inden han for alvor tager den i brug, skal jeg lige sat et bånd langs hals- og skulderkanter.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan de ses lige her på Ravelry.

prikker

21 kommentarer:

  1. Hold da så lige op Pernille!!!!! Sikke da en utrolig lækker trøje du der har kreeret og så oven i købet uden at blive opdaget. Jeg kan godt forstå den heldige mand blev glad.
    Jeg bøjer mig i støvet;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind Ulla, jeg bliver helt rød i kinderne.
      Jeg kan simpelthen ikke forstå han ikke opdagede det. Han er ellers ikke sådan en der ikke ser noget :)

      Slet
  2. Den er da helt fantastisk, det er du også, sikke et arbejde. Mønsteret er også smukt og godt regnet ud. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lykke. Jeg er selv rigtig glad for resultatet :)

      Slet
  3. Hold op, hvor er du SEJ! Det er en fantastisk trøje, og det er vildt, at du har strikket den i dybeste hemmelighed.
    Den er virkelig flot, og det er helt vildt dejligt at han skønner så meget på den. Det bliver nok ikke den sidste, han får.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Christunte. Der er vildt at han ingenting opdagede :)
      Og selvfølgelig skal han have flere. Bare ikke lige nu, og helt sikkert på større pinde :)

      Slet
    2. Ja. Gys. Pind 3! Der triller en stille rislen ned ad ryggen ved tanken....

      Slet
  4. Virkelig flot overraskelse og sikke en kærlighedserklæring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liselotte, tanken om glæden ved at kunne give, har helt sikkert været den drivende kraft :)

      Slet
  5. Hvor er den flot og sikke snoninger han har fået.
    Hatten af for den.

    Yt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Yt, han er meget glad for snoninger, så det kunne ikke være anderledes :)

      Slet
  6. Det er bare den fedeste trøje du har udtænkt og udført!! Der er noget keltisk og meget maskulint over den. Kan da godt forstå at han blev overvældet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, jeg havde ikke bevidst tænkt keltisk da jeg lavede den. Men jeg kan godt se hvad du mener, og det er kun godt, for Anders kan godt lide keltiske knuder :)

      Slet
  7. Hvor er den utrolig flot !
    Du er simpelthen bare smadder dygtig Pernille :)

    SvarSlet
  8. Super flot - og du nåede det til mærkedagen! Godt du ikke skal holde den hemmelig længere, hva'? Han ender jo med at tro, at han bor med en hystade, hvis han uforvarende vågner lidt tidligt en anden gang. ;o)

    Godt jeg ikke skal have en sweater på lige nu, forresten... ;-)

    KH
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, jeg nåede det lige præcis. Og det er sandelig godt han ikke bor sammen med en hystade til hverdag... så var han nok løbet for længst :)

      Han var forresten også glad for at få den af igen efter photoshoot :)

      Slet
  9. Så flot Pernille - er vild med detaljerne i snoningerne. Lige tilpas uden at det bliver for meget - meget flot håndarbejde og ikke mindst skøn historie med at holde den hemmelig. Det er så dejligt at skabe noget til en anden - som bliver taget godt imod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Unikarina, jeg var sikker på han ville gennemskue undervejs :)
      Jeg synes også at mønstret er blevet rigtig godt afvejet.

      Slet
  10. Hold nu fast i ti vilde heste hvor er den flot. Helt vildt endda. Jeg kan godt forstå Anders blev både overrasket og overvældet og glad. Den klær han vildt godt og jeg er skisme imponeret over at du kan lave sådan nogen flote ting med lidt garn og nogle pinde. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, Anders plejer også at udbrede sig om hvor sejt han synes det er at et stykke tråd og nogle pinde kan skabe beklædning. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er ret stolt af den :)

      Slet