Engang for længe siden, da sneen lå tykt og decembermørket dækkede landet, undrede jeg mig over de spændstige knopper, på det lille træ, jeg ikke anede hvad indeholdt.
Eva havde ret - det er en syren, og lige nu står det i fuldt flor.
De små grene på det spæde træ, er nærmest ved at falde om af vægten på de svulmende blomster. Alligevel står det rankt og spreder sin duft i omegnen af det lille bed nede bag blokken.
Jeg synes syrener er skønne, og nyder synet. Ind kommer de ikke, for min kærestes sensible næse, kan ikke forlige sig med duften. Det gælder også hyacinter, så dem nyder jeg også på afstand - men det er vist en helt anden årstid.
Så smukke :-)
SvarSletOg kan , næsten, dufte dem :-)