lørdag den 26. maj 2012

Lys i mørket


Nyt lys


Jeg har altid haft for lidt lys i mine hjem. Den nye stue er ikke nogen undtagelse. Der mangler mindst to lyskilder. Stearinlys gør en del, men på den her tid af året, varmer stearinlys også temmelig meget.

Nu mangler jeg en lyskilde mindre, for med Annes flotte lampe og lette tilgang, var jeg ikke sen til at købe dimser nok til mere lys, når jeg nu alligevel skulle i byggemarkedet.

Jeg har boret. Både til hylder, lampe og billederne min mor lavede for efterhånden mange år siden, men som aldrig før er kommet op.

Jeg hader ellers at bore. Jeg kan godt lide at skrue. Men jeg hader at bore. Måske er det derfor alle hullerne sad præcis, der hvor meningen var at de skulle sidde - jeg skal ikke risikere at gøre det om. Faktisk må jeg indrømme, at trods det at jeg hader at bore, er jeg ret god til det.

Om lidt er boremaskine, skruer, rawplugs og alt det andet, der hører til opsætningsopgaver ryddet af vejen, og jeg vil overveje om jeg skal falde om i sofaen, eller begynde at flytte ind på de nye hylder i entreen.

Det kan jo strengt taget godt vente til i morgen...

2 kommentarer:

  1. Det ser godt ud, glæder mig til at se mere :o)

    SvarSlet
  2. Det kommer.. stille og roligt :)

    SvarSlet