tirsdag den 24. august 2010

Forfulgt af uheld




Ærø 2010



Det er vist næppe under min lykkestjerne jeg bevæger mig i øjeblikket.
Hele sidste uge gumlede jeg på det nyhedsbrev, jeg godt vidste jeg skulle, og gerne ville, skrive til alle mine medlemmer og forældre. Men ikke rigtig kunne få hul på.

I går fik jeg så sat mig, og på nul kommer nul skrevet noget der lignede en roman. Gemme, gemme på min usb, for computeren mellem alle børnene, som jeg fandt mest praktisk at benytte har ingen forbindelse til en printer eller et program der kan sætte op og gøre pænt.

Derfra gik turen mod kontoret, computer og et ønske om print, fordi det bare er så meget lettere at rette fejl på papir og den søde kollega også lige skulle læse og godkende.... men ak. Alt var væk, bortset fra filnavnet.

Det krævede lige en dyb vejrtrækning, en kop the - og en halv time, for jeg igen fik sat mig og genskabt eller rettere genskrevet hele romanen, Gemt igen, kun for at opleve det samme. Denne gang havde jeg så været så forudseende også at gemme på computeren, så alting var ikke uopretteligt væk.

Hvad så? Jo jeg kunne da sende via personaleintra.. Hvis ellers det ville åbne... Løsningen blev en mail til mig selv, teksten lagt ind i word, hvor det hele kunne ligge og hygge sig til i dag, for nu havde jeg fået nok, tiden langt senere end først beregnet og interessen dalet til under nulpunktet.



Ærø 2010



I dag så, blev alt sat pænt op, fine fonte og overskrifter, dato og jeg skal komme efter dig. Næste step var så at sende. Det gør vi gennem et mailprogram, der plejer at virke fint, men nu kun kom med en errormeddelse, uanset hvad jeg gjorde.

Jeg fik faktisk en mistanke om, at det nyhedsbrev bare ikke var ment at skulle ud.

Men jeg gav ikke op. Gemte igen, denne gang de fine PDF-filer på usb og gik den lange vej (sådan rundt om hjørnet) til bossens kontor, i håb om at han kunne åbne mailprogrammet.

Jeg nåede knap ind ad døren, før et kraftigt vindstød væltede han potteplante med vand ud over bordet til følge.. da jeg så lige havde sagt, at det muligvis var noget med mig, overvejede han om ikke bare jeg skulle smides ud igen.

Dog ikke. I stedet troede han ikke på errormeddelser, men mente jeg sikkert havde tastet forkert - han kunne nemlig godt åbne.. og lukke igen, så jeg kunne få lov at prøve - det virkede så heldigvis. Og mens jeg fik lov at taste og sende, gik han ud for at lave kaffe. Alting virkede og jeg troede den hellige grav var velforvaret.

Altså lige indtil Bossen dukkede op, for den første mail fra forældre, der ikke kunne åbne PDF-filen var netop ankommet. Ind på kontoret igen, ændre filnavn og igen forsøge at åbne mailprogram - med Chefen på sidelinien, der dermed med egne øjne kunne konstatere at errormeddelser forekommer.

Til gengæld ville personaleintra nu gerne samarbejde, alting sendes til Chefen, der ville sørge for ydereligere udbringning. Hjemme (jeg er jo også forælder - til Tøsebarnet, selvom aftalen er, at jeg ikke er hendes mor, når jeg er på arbejde.. det holder næsten) har jeg konstateret at have modtaget to mails - en med nyhedsbrev, der ikke kan åbnes, og en med nyhedsbrev der kan.

Heldigvis!

8 kommentarer:

  1. Hæ hæ :-)
    Hvilken tålmodighed du har!

    SvarSlet
  2. Man må virkelig sno sig ind imellem.

    SvarSlet
  3. Hollaop, der er da nok arbejde i sådan et nyhedsbrev, hva'?

    SvarSlet
  4. Helt sikkert Mette. Måske var der højere magter, der synes jeg lavede for lidt :)

    SvarSlet
  5. der har for nogen tid siden været problemer med pdf filer som blev inficeret, hvis man ikke havde opdateret sin Adobe PDF Reader. jeg husker ikke helt detaljerne, men kun at det var meget kritisk.
    hilsen Evi

    SvarSlet
  6. Det lyder ikke rart Evi, jeg brugers ellers konsekvent pdf filer, fordi word ikke kan åbnes hos alle.
    I mit tilfælde var grunden til den manglende samarbejdsvilje min... jeg havde brugt et forbudt tegn i filnavnet og glemt alt om at det var forbudt :)

    SvarSlet