Lørdag. Bagning, brød og kage. Rengøring, aftørring og klargøring til familieinvasion.
Tredive mennesker, tre generationer og børn fra helt nye til unge med mod på nye sider af livet.
Solskin, fodboldspil, snak, begyndende romancer, hygge og hygge og hygge... og solskin.
Sene nattetimer, farvel og knus, alt for lidt søvn og glæde over det lykkedes.
Ikke et eneste billede.
Søndag morgen. Himmel og jord stod i ét.
Hvor heldig kan man være?
Mere held fulgte da Annelise tog udfordringen op og trak i tingfindertøjet.
Hen under lørdag aften gik det op for mig at min ene ørenring var forsvundet. Tabt. En kærestegave, en peridot, en lillebitte sag.
Savn. Ikke et eneste sted kunne jeg sige mig fri for at have været. Annelise ledte højt og ledte lavt. Ledte længe og gav ikke op. Spiste mad og ledte videre. Tænkte tanker og tømte affald ud på gamle aviser.
Hun gjorde det.
Hvor heldig har man lov at være?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar