For et stykke tid siden reddede jeg en lille ulykkelig blomst fra tørkedøden foran den lokale Fakta.
Jeg ved ikke hvad det er for en, eller hvad den hedder, så Anders døbte den Albert.
Som de fleste andre blomster følger Albert solen og åbner og lukker for pragten efterhånden som dagen bliver til nat.
Men aldrig har jeg set en blomst der kan krølle sig så meget sammen og se så færdig ud, for i sollyset at folde sig så meget ud og vise de smukkeste blomster.
I skal have lov at se med – øverste billede er fra i aftes – nederste er taget for ti minutter siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar