Titelknas

Forbliver man frue efter at være skilt?

Kan man overhovedet være frøken, efter at have fået børn?

Papilotter

Emilie vil have krøller, herhjemme er vi noget gammeldags.... Nu har hun hovedet fuld af små hårde knolde at sove på i nat.

I morgen starter hun mad at have de fineste slangekrøller, der hen ad dagen vil blive længere og længere for dagen efter at give lidt mere end bare bølger i håret...

To dages sjov mod en nat med gentagne forsøg på at finde hvile.... Man skal lide for skønheden :)

Bytur

Hold da op en lang dag. Jeg føler mig temmelig brugt.
- Men hyggeligt :)

Vi startede hos øjenlægen, der kiggede, tjekkede og konkluderede at Daniels øjne er helt klar til linser. Først sidst på dagen nåede vi optikerne - vi var indenom flere, for at se på priser.
Jeg havde naivt troet at vi kunne komme til med det samme, men det kunne ikke lade sig gøre, så vi tog hjem med uforettet sag, bortset fra at prissammenligningen nu gør, at vi ved hvilken optiker vi skal vende tilbage til.

Det er ikke helt simpelt, for venstre øje ser fint, mens højre øje ikke virker optimalt og samtidig har en bygningsfejl. Flere steder skulle der kigges dybt i kataloger og mapper, for at finde en pris for et abonnement til kun ét øje.

Efter øjenlægen gik vi på Jensens Bøfhus. Til en forandring var der ingen kø og ingen ventetid, kun en tjener, der var på grænsen til at være lidt for jovial :)
Efterfølgende fandt vi shampoo til fedtet teenagehår, fik byttet julegaven, der ikke passede, en ny pedal efter han væltede på isglatte stier den anden morgen og den ene pedal flækkede og endelig en ny passer (hvorfor bliver sådan nogle altid væk?) før turen gik mod vesterbrogade ad en længere omvej langs søerne.

Efter Daniel længe havde gået og sukket over isen, han ikke vidste hvorvidt var sikker, så han pludselig både spor og mennesker på isen. Ud på isen fløj han, prøvede hvert andet øjeblik om den nu kunne holde, uden at sprække, gled rundt som på en anden glidebane og måtte mere end en gang sande at isen var glat!

Endelig kunne vi finde en bus hjemad og Daniel fortsatte mod venner og computerspil, inden han senere i aften lige skal have skrevet blækregningen til i morgen ren og tegnet de cirkler han ikke kunne lave i går.

Undervejs blev vi også sendt i byen efter en lækker flaske rom hos Vinoble - Vinhandleren på Købmagergade jeg aldrig kan finde. Jeg er sikker på at havde det været en skobutik, ville jeg vide præcis hvor den lå. I stedet har jeg flere gange gået forgæves frem og tilbage over Kultorvet i søgen efter den butik, som efter Anders' mening er det bedste sted at finde en flaske dyre dråber.

Nu er jeg færdig og klar til en time eller to på sofaen... jeg kunne selvfølgelig også lige ligge mig lidt på sengen, under dække af en bog :)

Briller

Stille morgen.
Daniel skal til øjenlægen og holder fri fra skole.

Siden børnehaven har Daniel haft briller - han har et "dovent" øje og har derfor meget styrke i det ene glas og næsten ingenting i det andet.

Daniel og briller er en meget dårlig kombination - Jeg har ikke tal på hvor mange par han har haft. De sidste han fik, så ud som på billedet mindre end 2 måneder efter han fik dem. Stængerne stritter til alle sider, glassene falder ud og at han kan se igennem er et under - de bliver aldrig pudsede :)

De første par han fik forsvandt i børnehavens sandkasse - han havde begravet dem og mente også meget længe, at han vidste hvor.

Øjenlægen bor helt inde i byen, så jeg regner med en rigtig hyggelig tur, vi skal have byttet den trøje han fik i julegave, men ikke passede, vi skal have frokost og snuse lidt rundt - nu må vi se hvor længe drengebarnet gider.

Den sædvanlige øjenlæge er gået på pension, så det er en ny vi skal møde. jeg er spændt på hvad han siger. Daniel fylder 15 om en måned, den gamle øjenlæge snakkede meget om, at når han fylder 16 kan han få én kontaktlinse (én fordi det i virkeligheden kun er det ene øje, der har et problem). Jeg har hørt om andre, der får linser allerede når de er 14.

Hvis ellers han kan styre det, tror jeg det er den bedste ide. Men skal han vente et år mere og er briller særlig geniale, når han også spiller volleyball?

Jeg er spændt på hvad dommen bliver.

Hjembringning

På vej hjem efter at have rundet biblioteket og en købmand efter yoghurt til ungernes morgenmad. Det hele i min gode store taske, der har slæbt meget hjem.

Bedst som jeg kom gående, gav den ene hank efter og tasken hang over skulderen i kun en hank og truede med at hælde indholdet udenbords.

Æv!
Mon ikke den kan lidt mere, hvis jeg finder en god kraftig tråd og hjælper den lidt :)

Gråt i gråt

Det er mørkt når vi står op
Gråt når vi på job
Mens vi handler ind, blir det mørkt igen
...

Rasmus Nøhr

Den kørte rundt i hovedet på mig hele sidste vinter, og selvom vi nu går lysere dage i møde, kværner den stadig rundt...

At opføre sig pænt

Jeg synes egentlig, at jeg generelt er både velopdragen og høflig i min omgang med andre, alligevel kan mit pis godt ind imellem bringes i kog og mine kommentarer blive temmelig skarpe.
Det skete i morges.

Jeg havde ellers besluttet mig for, at det her gad jeg ikke hidse mig op over - men det gad jeg så godt!

For snart tre måneder siden glemte Emilie sin mobiltelefon hos en veninde. I første omgang "glemte" veninden at tage den med i skole, senere kom Emilie hjem og havde fået at vide, at den havde veninden givet væk eller noget. Da venindens mor blev inddraget, vidste hun da godt at mobilen var glemt, men kunne ikke lige finde den....
Efterhånden synes jeg det udviklede sig til noget nær en farce og endte med at købe en ny til tøsebarnet i julegave.

Første dag efter ferien ... Vi kommer gående mod skolen... Møder venindemoderen, der lige vil fortælle, at nu har de fundet den.
Helt ærligt... Mit svar var ikke særlig pænt, og jeg er ikke engang ked af det :)

720 Lapper

Syet sammen til 80 felter.
Jeg har færdiggjort mit første patchworktæppe.
Selvom det ikke er mit første store patchworkprojekt, kan jeg ikke sige mig fri for at gå rundt og være lidt stolt af mig selv.

For bare et par dage siden, troede jeg det ville vare længe endnu før projektet var færdigt. Da først delene blev samlet, gik det pludseligt stærkt.
Jeg havde sat alle lagene sammen med nåle, før Mette huskede mig på, at det er en god ide at ri det hele sammen.

-Danm! Tænkte jeg - hun har jo ret og begyndte i aftes at ri. Det holdt mit temperament ikke til og jeg satsede i stedet på erfaring, behændighed og nålene.
Mette huskede mig også på, at rulle siderne sammen, så det fylder mindre, når jeg nåede midten af tæppet. Det er et godt trick, og mens jeg i formiddags syede det hele sammen, rullede kanterne sig nærmest sammen af sig selv.

Det gik som en leg og inden jeg fik set mig om, var det færdigt. Først derefter fik jeg kigget på bloggen og så at Anne huskede mig på at det er en rigtig god ide at starte i midten og arbejde sig udefter, for at undgå buler. Det vidste jeg da godt, men havde glemt og selvom min første tanke havde været at starte i midten, må jeg med skam melde, at jeg startede i hjørnerne og arbejdede mig indad. Om jeg så har været heldig, ved jeg ikke, men jeg er endt op med et tæppe uden buler og det selvom nålene dryssede, hver gang jeg flyttede lidt på tæppet.

Nu ligger det pænt og venter på Emilies seng sammen med puderne, der længe har været klar.
Jeg venter også, dels på at se hendes reaktion, men mere på at nu kommer ungerne snart hjem. De har været længe væk, og de sidste dage har jeg mærket et savn, jeg ikke normalt har, når de er væk hjemmefra.
det er godt at vide, at om bare et par timer er de her :)

Mit første store patchworkprojekt lavede jeg, da jeg som 14-årig fandt en gammel bog på biblioteket med anvisning til en nederdel syet af sekskanter, der gradvis blev større.
Jeg kan ikke huske hvor længe jeg var om den, men jeg brugte den i flere år, både til hverdag og til fest som på billedet, jeg faldt over. Jeg er 16 og til en af de utallige fester mine farforældre altid holdt i september. De havde begge fødselsdag i september, og hvis ikke en af dem fyldte rundt, hed det høstfest.
Jeg syede den i hånden og i betragtning af hvor lidt jeg vidste om at sy og behandlingen af materialer, er den forbløffende pænt lavet. Jeg har den endnu - et sted i kælderen.
Ved siden af mig står min søster, som jeg på ingen måde delte stil med. Mens hun fulgte moden - dengang i '87, havde jeg egenhændigt genopdaget The Beatles og mente jeg måtte være født mindst 20 år for sent :)

Samlesæt

Tre lag - forsiden, bagsiden og som mellemfoer et gammelt dynebetræk. Nu sidder det hele sammen med nåle. Det bliver tungt.

Jeg har købt quiltetråd - til maskinen.
Jeg havde egentlig tænkt mig, jeg skulle sy i hånden, men jeg tror jeg prøver i maskinen. Lange lige syninger, spørgsmålet er om jeg kan få det alt sammen presset ind gennem maskinen, uden alt forrykker sig.

Det bliver ikke før i morgen, jeg har fået nok for i dag.
Men jeg har et spørgsmål, måske nogen ligger inde med svaret.
Hvor lange skal stingene være? Umiddelbart tænker jeg 4-4½ mm, er der nogen gode råd om stinglængde?