mandag den 23. januar 2023

Scrunchies 2022

 

Sidste år besluttede jeg at hver gang jeg havde strikket en form for overdel, ville jeg strikke en scrunchie af resterne af garnet. 

 

 

Mest fordi Emilie synes de var fantastiske. Jeg mente aldrig jeg havde brug for sådan nogle igen. Siden er jeg vendt en smule tilbage til firserne og må erkende at de faktisk er ret anvendelige. 

Jeg glemte bare lidt at jeg havde lavet den der aftale med mig selv. 

I hvert fald lykkedes det mig ikke at strikke mere end to.

Jeg tænker jeg fortsætter i år, og ser frem til at se hvor mange det så bliver til. Hvis det bliver til nogen. 






Lyserød Scrunchie: 

Garnet er Drops air i farven Rosa sand. Jeg brugte 19 gram. 

Resterne kom fra Augustins No 9.

Opskriften er flæsescrunchie 1 fra opskriftssamlingen Flæsescrunchies af Tine Kracun.

Jeg strikkede på en pind 3,5 og brugte et stykke bukseelastik i midten. 


Lilla Scrunchie:

Jeg brugte hulmønsteret fra Crossback Tank, som også lagde rester til projektet.

Jeg slog 66 masker op og gentog mønsterrapporten to gange. 

Garnet er måske Garnudsalgs første udgave af Lincot, farven hedder Lilla Light og jeg brugte 12 gram. 

Jeg strikkede på en pind 2,75 og brugte et stykke bukseelastik i midten.

 


Nu bliver det spændende hvor mange det bliver til i år - og om jeg husker det :)


Vil du se flere billeder af  hårelastikkerne, kan de ses på Ravelry.






2 kommentarer: