Søren Kierkegaard

 

Vi plejer at gå langt, når vi er på ferie. Denne gang har vi i højere grad haft brug for bare at være, hjemmefra, uden de store ture ud i det blå. Vi har været i Helsingør og Esrum, men ellers har vi holdt os til Gilleleje, hvor alle veje fører til havnen.

 

 

I går pegede min mor os i en anden retning, og fordi vi gerne vil lidt ud, mærke luften, uden nødvendigvis at være langt hjemmefra, tog vi udfordringen op og gik ud for at finde Søren Kierkegaard Stenen, der blev opsat der hvor Kierkegaard yndede at sidde og filosofere over verdenssituationen. 

Undervejs nåede Anders at filosofere lidt over hvorfor netop Kierkegaard er så meget mere kendt end for eksempel Grundtvig ud over Danmarks grænser. Han nåede frem til to ting. 

Dels at Kierkegaard havde langt mere travlt med at fremstille sig selv i datidens sociale medier, mens Grundtvig ikke havde det samme drive, for at vise sig frem. 

Dels at nok er vi enige om at Janteloven bør nedlægges, men at livet er en jammerdal sælger bedre end at blomster er smukke og opfundet for at gøre os glade. 

Dernæst blev han enig med sig selv om at han måske bare var en sur gammel mand, og skiftede emne til noget andet.

 

 

Kierkegaard er efter sigende Gillelejes første turist. Jeg tænker der var nogen før ham, men sikkert ingen med et navn, der er værd at snakke om. 

Under alle omstændigheder står stenen hvor den blev sat i 1935. På det sted, hvor han vendte tilbage igen og igen, når han havde brug for at være alene og gruble over livet.

I dag er udsigten dækket af den omkringvoksende natur, men mon ikke beplantningen enten har været klippet ned, eller været af en mindre art, dengang Søren sad og kiggede ud over havet mod Sverige.

Søren Kierkegaard Stenen ligger ved Gildberg Hoved, ved Gildbergstien, der følger kysten på toppen af klinten. Det er en smuk tur og har man lyst til at høre anekdoter og andet fra Kierkegaards liv og levned er hele ruten gjort til en vandrerute med indlagte fortællinger, der kan nåes via Useum-appen. 

 

 

Solen skinnede da vi trådte ud af døren, undervejs trak skyerne op, vejret blev tungt og gråt, da vi nåede stenen begyndte det at regne og inden vi var tilbage ved Gilleleje, havde solen igen fået magt.

I virkeligheden meget Kierkegaardsk.

Jeg har fundet oplysningerne fra VisitNordsjælland og et skilt ved stenen.