Dinosaurbyggeri

 

Det er tirsdag, og dermed tid til Oscar. 

Han ankom, hældte alle plus-plusserne ud på gulvet og mente at vi skulle bygge dinosaurere.  

 

 

 

Plus-plusserne er et ret lækkert stykke legetøj, som man kan bygge nogle ret vilde ting af - hvis man har styr på hvordan. Det synes jeg faktisk ikke jeg har, og det bar mit dinosaurusbyggeri noget præg af. Faktisk var Oscar ikke helt tilfreds med prototypen, men besluttede ret hurtigt at de duede til noget.

Specielt med lange ben. Lange ben er vigtige. 

Jeg er nok den kedelige voksne som hellere ville have en lang hals eller overveje hvordan stegosaurusplader kunne sættes fast på ryggen. Vi endte dog ud i en eller anden form for enighed.

Den sidste jeg byggede forkyndte barnet skulle have vinger. Øhhh, okey tænkte jeg, vendte og drejede det langbenede dyr for at finde et sted at sætte de der vinger fast, fandt et sted, tænkte det ville se mærkeligt ud, men det endte sjovt nok sådan nogenlunde fornuftigt. 

Det var heromkring Emilie begyndte at snakke om at skifte barnets ble. Hun mente Oscars numse råbte på en ren ble.

 

 

Børn er sjove og som Oscar meget rigtigt sagde er det umuligt, for en numse har ingen mund. Til gengæld er børn børn også gode til at godtage den mærkeligste logik, og når nu numser rent faktisk kan sige Prut!, kan de måske også sige; jeg vil skiftes. Eller også kan Oscar, og med et bad i vente, gad han alligevel godt få bleen af.

Alle dinoerne skulle med i bad, og da han ikke kunne bære dem alle sammen på en gang, betød det en del løb frem og tilbage mellem bad og stuen, inden det lille badekar var fyldt med barn og dinoer.

Da badet blev for koldt, slog vi os ned i sofaen, barnet fik rent tøj på og vi så alle sammen Barbapapa. Jeg er ikke sikker på jeg nogensinde har set dem før, men med episoder på fem minutter er de ret hyggelige at sidde med, og når det bliver for uhyggeligt (farlige maskiner rev huset ned og familien Barbapapa måtte finde et nyt sted at bo) er han heldigvis i en alder hvor det er muligt at aflede og finde de gode elemeter i historien  - og de endte med at bygge deres eget meget fine hjem.

 

 

Vi ses igen på fredag til Daniels fødselsdag, og så følger et par uger hvor ingenting passer sammen.