Augustins No 9

 

Siden jeg strikkede den første sweater til Emilie har hun fablet om Augustins No 9. Jeg forstår det ikke, jeg synes helt ærlig den er kedelig og uden nogen som helst form - men hende om det, der skal jo være noget til os alle. 

 

 

I et anfald af at vise hende, at garn ikke behøver koste en krig - specielt når man skal forestille at være en fattig studerende - købte jeg seks nøgler Drops Air til hende i adventsgave. 

Det var ikke helt nok til den ønskede trøje, så jeg sendte bud efter noget mere, og var heldig nok at ende med samme indfarvning. 

Det er ikke fordi den tog lang tid at strikke, men andet overhalede indenom - indrømmet den var også lidt kedelig at strikke - og siden har den ligget et stykke tid og ventet på en dag med lys, hvor vi begge var hjemme. 

Det  blev i går, on location på Kronborg, i blæst og kulde. Hun havde også et par kjoler uden ærmer, hun fik vredet ud af symaskinen i løbet af et par dage alene hjemme. Stakkels hende, men kjolerne blev foreviget.

 

 

I øvrigt er det en klar fornemmelse at hun forstod. Hun er i hvert fald begyndt at se sig om efter billigere garnalternativer, når hun kigger garn - senest mit lager. 

Design: Augustins No 9 af Anne-Sophie Velling.

 

Garn: Drops Air i farven Rosa Sand. 

Der gik 392 gram til hele trøjen. 

Pinde: 5 og 6 mm. (brugte jeg også en 4,5?)

Størrelse: Som udgangspunkt en str C. Jeg tog ekstra ud på ærmerne, for at få fylde nok. 

Bemærkninger: Jeg laver åbenbart ikke vildt meget om, når jeg strikker til Emilie. Men jeg burde have lavet vendepinde i nakken. Det er den tredje model af Ann-Sophie Velling jeg strikker til Emilie, og jeg burde havde lært at de vil have glæde af lidt højde i nakken.  

Jeg havde brug for flere masker på ærmerne. Mellem de sidste 6 udtag, tog jeg derfor ekstra ud og fik dermed 12 masker mere - 6 på hver side af ærmet. Samtidig dryssede jeg 4  ekstra masker ud jævnt fordelt hen over hele ærmet.

Da jeg nåede afslutningen på ærmerne, strikkede jeg ikke kun to ret sammen, men også tre ret sammen, for at ende med det i opskriften udstukne antal masker til kanten.

Emilie synes musetakkerne i halskanten var så fine, at hun gerne ville have dem på samtlige kanter - Det fik hun så.

 

Jeg tror muligvis jeg læste forkert i forhold til kantmaskerne i slidsen i nakken. Jeg gjorde som jeg fandt bedst og synes at udtaget under bærestykket gav for stort et gab forneden i samme slids. Jeg syede derfor maskerne til i bunden af slidsen, så det så bedre ud. 

Bindebåndet klippede jeg skråt i enderne, og smeltede klippekanten let med en lighter.

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.