Ugen kort:
- Ugen var en af dem, der sluttede alt for hurtigt. Pludselig var det fredag og selvom jeg egentlig var med hele ugen, blev jeg slået af hvor hurtigt den var gået. Sådan synes jeg tit jeg har det...
- At ugen gik så hurtigt betød at det opkald jeg i AMR-rollens tjeneste forsøgte at komme igennem med til BUPL mandag, som endte med at jeg fik udleveret et direkte telefonnummer til en ven, stadig ikke er nået længere. Jeg satser på mere viden næste uge.
- Der bliver stadig testet på skolerne, og så længe der bliver sendt mandskab ud, og jeg slipper for at skulle gøre det selv, er jeg klar et par gange om ugen. Vi har adgang til selvtests, jeg har endnu til gode at prøve, for hvorfor gøre det selv, når der er folk til det?
- I øvrigt er Berit og jeg kommet gennem januar uden smitte. Nu satser vi på februar og er lidt duperede over det er lykkedes os at komme smittefrit gennem de sidste to år, når arbejdspladsen er en skole. Berit holder på at kommer vi også gennem februar bør nogen (vores ledelse) give et eller andet. Det skal siges at vi er ikke de eneste, der ikke har stiftet bekendtskab med virus.
- Oscar blev sendt hjem med temmelig store uldne sokker på fødderne i stedet for støvlerne, der bar præg af leg i vandpytter. Det passede ham fint at han derfor var nødt til at blive båret.
- Planen om at gå forbi og snakke med aftenskolefolkene i onsdags glippede. Jeg glemte det ganske simpelt, da de store drenge ville spille billardturnering. Jeg har fået lov at være med, fordi de er så store, og der er god grund til at tro de slår vi voksne. Trods det at jeg er temmelig rusten og spiller alt for sjældent lykkedes det alligevel at tabe 2-3 til begge de to af de tre jeg skal spille mod. Jeg var ret tilfreds og havde forventet at tabe meget større.
- Det med aftenskolen handler om at de på papiret har adgang til lokalerne klokken 16.00, men normalt tager dem i brug og gør klar fra 15.30. Det er normalt ikke noget problem. Der er ingen grund til at lokalerne står tomme. Men på onsdag står der fagteam3møde i kalenderen. Det betyder for eksempel at vi i håndværk og design teamet sidder i håndværk og designlokalet frem til klokken 16.00 og det er så meget lettere at fortsætte samarbejdet, hvis alle har alle informationer.
- Det er efterhånden alt for længe siden vi har tøsehygget i en hel weekend. Berit kom i tanke om at vi da skal til Tisvilde og besøge vores tidligere sekretær, der er flyttet og er ved at åbne en gårdbutik i området. Tyve minutter efter havde hun lejet et hus, og mirakuløst kunne vi alle den weekend. Det plejer ellers hurtigt at blive lidt af et puslespil.
- Med sænkede restriktioner kunne vi igen indtage grillhytten og sidde i tørvejr og lave bål. Endda et større bål end et bålfad kan rumme. Altså blev der slået op til snobrød i kanelsneglefacon og jeg havde et par hyggelige timer sammen med de sejeste børn ude i det våde vejr.
- Et par kolleger inviterede til brædtspilsaften med hygge og sjov fredag eftermiddag og aften. Jeg fik omformet resten af snobrødsdejen og det sammenblandende sukker, kanel og smør til ovnbagte snegle, gik i bad og havde en skøn aften i herligt selskab.
,
Læse:
Der er sket endnu en mord, Junker overvejer det med kærligheden - både til den nære familie og nye bekendtskaber - mens Signe mest kæmper med kærligheden til sig selv.
Jeg er underholdt, historien rummer både glæde, gru og alt det imellem. Der er stadig tid til at regne enden ud, omend jeg har en ide eller måske nærmere et håb om hvor den drejer hen.
Strikke:
Det er februar, og dermed tid til endnu en nisse. Jeg samlede en posefuld supersoftrester til projektet og har taget fat i Here we gnome again. Foreløbig har jeg strikket en hue.
Det er et hyggeligt lille stykke strik, så jeg tænker den bliver færdig i god tid inden februar er slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar