Det er blevet fredag og en uge uden det store, der alligevel har været fyldt, er for den arbejdsmæssige del, slut.
Jeg kan godt lidt at være på arbejde i ferierne. Også selvom ferier nogen gang næsten kan betegnes som arbejdslejre. Der er i hvert fald kommet godt bund i noget af alt det, vi sjældent når.
Jeg har haft en kamp med en tæpperenser og den ikke ret rene sofa, der nu næsten ser ud som ny. Henrik fik den geniale ide at tage betrækket af de dele, det var muligt, og med et håb og krydsen fingre om at det lod sig gøre, røg det hele i vaskemaskinen. Det lykkedes og derfra gik der ikke lang tid inden vi kæmpede videre med betrækket til hynderne på de to gode gamle sofaer af institutionstypen, der ikke er specielt pæne, men gode at sidde i, og holder år ud og år ind.
Nu har de også rene betræk, og vi kunne konstatere at det er lettere at få betrækket på igen, end at få det af. Det havde jeg ikke set komme.
De børn der kom har leget, de har været på volden og nydt at rammerne er friere og større i en ferieuge med knap så mange børn. Der er lavet snobrød og bål i grillhytten og alle vores borde er slebet ned og har fået lak.
Det er næsten som at få nye møbler.
Og jeg er klar til weekend.
For længe siden startede ugen med en fridagsmandag. Jeg sagde tak, og hentede Oscar tidligt i vuggestuen. Ikke helt så tidligt som jeg havde forestillet mig, for han sov tungt da jeg kom. Altså vendte jeg tilbage, netop da han var vågnet og lidt søvndrukken blev stoppet i flyverdragten og sat i cykelvognen.
Omme fra bagsmækken lød friskere og friskere lyde, som vi nærmede os hjemme. Far lege, sagde han. Men far skulle først komme senere. Farmor lege, lød det så, og det mente jeg var helt rigtigt.
Ned ad Brandholms Alle er mange hastighedsbump på vejen. Mere bum var ønsket, men der var ikke flere bump.
I stedet lod han sig lokke op i edderkoppespindet på den hjemlige legeplads. Da først det gik op for ham at han kunne selv, kravlede han frem og tilbage og hoppede lidt undervejs på den yderste nederste line.
Han kiggede længe efter drengen, der kravlede helt til tops. Det gad han godt, men lod sig nøje med egne begrænsninger. Jeg tænker han nok skal nå til tops en dag. Og er spændt på om han slægter sin far på, der ikke kun nåede til tops, men kravlede helt op på toppen af midtersøjlen. Altid så højt op som muligt.
Gyngehesten der både kunne sige Whiiii og Pruuuh gav en tur, inden vi fandt trapperne op, og drengebarnet højt og inderligt sagde Andersh hele vejen op. Men Anders var ikke hjemme, han var stadig på arbejde. Det synes Oscar ærlig talt var noget mærkeligt, og kiggede ud af altandøren flere gange.
Anders plejer nemlig at sidde udenfor og ryge. Men han var der ikke. Han var heller ikke i sofaen, hvor han også nogen gange holder til.
I stedet legede han med den store Dinosaurdrage, han har spottet på toppen af bogreolen. At den er farmors er han ikke helt enig i. Der skulle noget overtalelse til, før han besluttede at den ikke var hans. Men lege med den, det må han.
Da sulten var til at tage at føle på, dukkede det fædrende ophav op, Anders var kommet hjem og der blev tid til både spisning og mere leg, inden da pakkede sammen og gik hjem.
Det er altså genialt med sådan nogle fridage med mere barnebarnstid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar