lørdag den 1. august 2020

Masker på en lørdag - Uge 31


Jeg tog billederne i går, læste bogen færdig i morges og satser på at dagens projekt er færdig inden dagen er omme.

Det betyder ikke, jeg ikke kan præsentere.


Efter endnu en uge i sommerferiens tegn, med lidt flere børn, en fælles tur ud af huset og et fælles arrangement på matriklen, er det weekend og jeg lader op til den sidste ferieuge, der plejer at betyde flere børn.

På onsdag er lærerne tilbage, møderækken begynder og den sidste forberedelse inden skolen for alvor slår dørene op til endnu et skoleår kan begynde. Stadig med en vis usikkerhed omkring forhold og restriktioner.

Foreløbig gør vi bare som vi plejer.

Og husker at spritte af.















Læse:

Falken viste sig at være en ganske anden end først forventet, slutningen blev noget hæsblæsende og helt til slut står historien tilbage med mere end en cliffhanger. Roland har taget en beslutning, hvilken ved vi ikke, men jeg føler mig temmelig sikker.

Anne endte som altid midt i begivenhederne, og hvordan hun kan blive ved med at holde til det er stadig en gåde.

Jeg er klar til næste bog i serien.

Som heldigvis ligger klar.


Hækle:

Strømper til Emilie og trøje til mig er for øjeblikket afblæst og ligger hengemt i kurven med strik.

Barnedåb, barnefødsel og et par børnefødselsdage pressede pludselig på. Jeg kunne nok have forudset en del, og have været noget mere på forkant. Det var jeg ikke.

Altså har de sidste uger været præget af lyserødt, af børn og babyer og af igangværende projekter på ufrivillig pause.

Lige nu er jeg nået til et næsehorn. Jeg har kun lavet et næstehorn før, det blev fint, og hvorfor jeg aldrig har lavet sådan et igen, er jeg ikke helt sikker på.

Om lidt er det færdigt og klar til overrækkelse engang i næste uge. Der mangler stadig i den mentale liste af børneudstyr, som dukkede op, men enden kan ses, og lige om lidt tænker jeg at de hensygende projekter skal have en lille smule kærlighed, inden næste børneprojekt skal sættes i gang.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar