tirsdag den 4. februar 2014

Varme til kolde ører


Jeg har åbenbart meget sarte ører. Der skal kun være den mindste smule kulde, og det gør ondt i mine ører, når jeg er udenfor. Huer er en god ting og ofte kombinerer jeg med headsettet til musikken, som ikke nødvendigvisa behøver være tændt, men som varmer godt.


Varme om ørene


Jeg er sjældent særlig god til at få strikket alle de der huer jeg fantaserer om. Jeg lægger planer - gør jeg, men de bliver sjældent til noget.

Og nogen gange bliver de alligevel tíil noget.

Som da jeg besluttede at resterne fra Det store Stephen West projekt, jeg lavede i efteråret skulle blive til en hue. Længe vidste jeg ikke hvordan den skulle se ud, eller i hvilken form den skulle ende. Jeg vidste den skulle have striber, for der var ikke nok rester til en ensfarvet. Og jeg havde en plan om, at den skulle matche sjalet.

Der gik tid og mange andre projekter fandt vej. Tanken om huen slap ikke. På et tidspunkt faldt jeg over en hue på Ravelry - Robin Hood - og kunne mærke at den kunne godt vise vej.


Varme om ørene

Varme om ørene


Det skulle alligevel blive januar inden jeg fandt garnet frem og begyndte. Jeg har ikke købt opskriften, jeg har blot ladet mig inspirere. Jeg har tilføjet mit eget twist og overvejet lidt mere.

Den har ligget færdig et stykke tid, manglede en vask og en flok knapper. Vasken klarede maskinen i kælderen i går formiddags og knapperne fandt jeg i mine æsker med knapper, fra dengang jeg gik en smule amok på ebay.

I aftes blev den helt færdig og i formiddags kunne jeg iføre mig og tage ud i kulden. Den har bestået testen. Jeg frøs ikke.





fakta3




Design: Frit efter Robin Hood.


Garn: Knit Picks Palette i farverne Calypso Heather, Indigo Heather og Caribbean.

Der går ikke meget garn til sådan en sag. Den færdige hue vejer 57 gram fordelt med henholdsvis 32, 19 og 6 gram.


Pinde: Hele herligheden er strikket på 3½ mm pinde. Jeg brugte to strømpepinde med dutter i enderne til den retstrikkede skygge og en rundpind samt Magic Loop til pulden.


Størrelse: Måske en lille smule for stor.. jeg målte og målte og målte ellers.


Varme om ørene


Bemærkninger: Jeg startede med en lang retstrikket bane, der med et lille overlap passede rundt om mit hovede. Jeg valgte at strikke en Icord på den ene side og lade den fortsætte op langs aflukningskanten, fordi det ser så fint ud.

Senere har jeg tænkt, at det også kunne have set fint ud, hvis den øverste kant også havde været en Icord.

Jeg ville gerne have god plads i pulden og strikkede en hel masse masker op langs den øverste kant. Jeg startede med at strikke lige op inden indtagningerne. Jeg lavede otte indtagninger for hver indtagningsomgang, som jeg fordelte lidt efter forgodtbefindende.

Jeg havde overvejet at også punlden skulle have været retstrikket, men det ville enten kræve at jeg strikkede vrang på hver anden omgang eller at jeg strikkede frem og tilbage og syede huen sammen til sidst. Hverken den ene eller den anden ide virkede særlig hensigtsmæssig. Altså strikkede jeg glat med striber fordelt med syv omgange af den lilla og tre omgange af den lyse turkis.

En tur i vaskemaskinen og fire knapper til at holde skyggen sammen. Opslaget syede jeg fast, for at sikre det bliver siddende.


Varme om ørene


Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan de ses lige her på Ravelry.


Det er forresten afsindig besværgeligt at tage billeder af hue på eget hovede... derfor nogle til tider sjove beskæringer...

4 kommentarer:

  1. Svar
    1. Garnløkken, jeg tror jeg bliver rigtig glad fro den :)

      Slet
  2. Den er meget fin, men jeg kan ikke lade være med at stille et lidt frækt spørgsmål. Er den dobbelt så varm på det ene øre som på det andet ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da et ret godt spørgsmål Evi. Jeg synes den er fin varm over det hele. Men det er rigtigt. I den ene side ligger den dobbelt. På den anden side ligger stykket med knapper også dobbelt :)
      Desværre virker det som om den vokser lidt. Jeg overvejer om jeg kan lave en ribkant indenunder, så den sidder mere tæt.

      Slet