fredag den 18. maj 2012

Hjembringelser


Jeg kan godt blive lidt garnblind - i retning af ikke at kunne se skoven for bare træer - når jeg står over for alt for stort et udbud. Det var nu ikke det, der afholdt mig fra at slæbe kilo efter kilo hjem fra Garnudsalget i Gug.

Jeg havde hjemmefra besluttet at jeg ikke har hverken behov, plads eller nye projekter der berettigede nye indkøb. Jeg havde også besluttet at gramsning og viden om garnerne var rigeligt til mig. Og så var jeg helt på det rene med, at noget skulle med hjem. Et eller andet - lidt men godt.

Garnblind eller ej. Valget stod hurtigt klart. Cirka sekshundrede gram tynd lambswool i en lækker brun med et spil, der gør den lige en lille smule mere spændende.


Lækkert og brunt


Jeg har ikke et færdigt projekt i tankerne til det, men jeg har lavet en lille strikkeprøve - og vasket den. Bare fordi. Og med en konstatering af at vask kun gjorde bedre. Blødt og lækkert er det - og en plan tager langsomt form.

I Saltum kom pengepungen heller ikke på overarbejde. Karina havde hjemmefra snakket om Uldøl fra Bryghuset Vendia og hjembringelse af samme. Det kunne jeg ikke stå overhørig, så en pakke med tre flasker fandt vej til min kuffert. Ikke til mig, for jeg bryder mig ikke om øl, og så er der ingen grund til at spilde dyre dråber på mig.

Anders siger det smager godt. Jeg tror ham.

Til gengæld stod jeg pludselig overfor Birthe Sahl og hendes fantastiske knapper. Strikkeheksen har flere gange skrevet om de smukke keramikknapper, og jeg har længe vidst, at kom jeg nogensinde i nærheden, skulle jeg have en flok med hjem.

Jeg ledte længe og kiggede alle hendes kasser med smukke knapper igennem. Det stod hurtigt klart at selvom der er mange fine former, kan jeg bedst lide de runde, og da jeg stod med dem i hånden, var jeg ikke i tvivl om valget.

Seks smukke runde glaserede keramikknapper, der passer perfekt til garnet i den anden version af Hallets Legde, jeg har være i gang med et stykke tid, og som stort set kun vokser, når der er møde på tapetet.


Knapper fra Birthe Sahl


Egentlig skal der bruges syv knapper, men der var kun seks. Det skulle være dem. Og den tid, den sorg. Når tiden kommer til knaphuller, finder jeg nok ud af det.

Sammen med weekenden og oplevelsen, synes jeg det var et ret godt rov.

6 kommentarer:

  1. Uhm lækkert. Jeg Kender gody det der med at blive lammet af alle de muligheder der ligger foran næsen; men eget smukke fibre du fik med dig hjem.

    SvarSlet
  2. Balle Bazar, jeg tager mig selv i at gå rundt og ae både garn og knapper hele tiden :)

    SvarSlet
  3. Gode køb. Er meget imponeret over dit beskedne indkøb i Gug!

    SvarSlet
  4. Christunte, jeg er faktisk ret god til beskedne indkøb :)

    SvarSlet