Ugen i glimt

Det er fredag igen. Jeg åbnede, så jeg har tidligt fri. Det er helt klart en af de gode ting ved ferier.





Tidligt fri betyder at jeg kan hente Oscar - jeg kunne godt have hentet ham allerede, men jeg ved han sover omkring nu, så jeg tænker det er bedre at vente.

Ugen bød ikke på helt så mange ture ud af huset som sidste uge. Ikke fordi vi ikke gad, heller ikke fordi der var flere børn. Sådan blev det bare, og da vejret lagde om og vi tog til Lejre i regnvejr, var de fleste godt tilfredse med at blive hjemme resten af ugen.













Vi var af sted hele SFO - stor og små mellem hinanden. Vi plejer at køre derud mindst en gang hver sommer, og vores store børn kendte også stedet. Det var sjovt at være af sted med mindre børn, men også noget anderledes.

Vi nåede ikke så langt omkring som vi plejer, men vi fik lov at kigge indenfor i den enorme vikingekongehal, som har været undervejs i flere år. Den er næsten færdig, og den bliver så flot. Jeg er imponeret af alt det håndværk der er lagt i projektet, og vi blev lovet at når vi kommer næste sommer, står den helt færdig.

Det glæder jeg mig til.

Det var en flok temmelig trætte børn vi havde med hjem.



Inden Lejre nåede vi at være på skattejagt i nærområdet. Der er hængt poster op til tre forskellige ruter rundt om i Rødovre. Vi valgte den, hvor man skulle tælle og var forbi op til flere lækre legepladser, ingen af os kendte.

Den seje pædagog svingede i en stang, det giver altid gode point hos børnene, som gerne prøver selv, og altid må se i øjnene at det er sværere end man skulle tro.







I tirsdags havde jeg også tidligt fri og dermed tid til Oscar. Han overnattede og var super hyggelig at have på besøg. Emilie havde ham med i Zoologisk Have onsdag. Hun brugte ham som undskyldning for at se pandaer. De havde en rigtig hyggelig tur.

I dag skal han ikke overnatte. I dag skal han hjem, så det passer med almindelige sengetider. Til gengæld kan far og mor få lidt kærestetid og planlægger at spise ude.

Vi spiser hjemme, og skal nok hygge os.

Yarn Along - Uge 30 og 31

Jeg fik aldrig skrevet om masker og bogstaver i sidste uge. Ikke at der var den store fremgang - jeg ville cirka have vist det samme som denne uge.

Det er stadig skønt at være på arbejde. Det er tydeligt at familierne er på vej hjem fra ferie, for hver dag dukker der flere og flere børn op. Det er hyggeligt at kunne nå at byde dem velkommen tilbage i god ro og orden, inden den resterende flok bryder gennem døren første skoledag.













Læse:

Jeg er tilbage hos Nicky og Peter. Deres jagt på en gåde med politiske aspekter giver mere og mere mening. Samtidig er der så meget baggrundshistorie, historiske kommentarer og detaljer som kan være svære at holde rede på, at jeg synes den er tung at læse.

Jeg har besluttet at læse den færdig. Men det tager godt nok lang tid!

I mellemtiden nåede jeg at læse de to første bind i Michael Katz Krefelds serie om den afdankede, søgende Thomas Ravn, der bor på en gammel båd, der har set bedre dage sammen med en hund, der bestemt også har set bedre dage, mens han kæmper mod egne dæmoner og bryder gåder, der tit får ham ud i problematiske situationer.

Det var til gengæld spændende læsning, af den slags, der alt for hurtigt er slut.

Jeg har tredie bind liggende, sammen med de foreløbig sidste to om Axel Steen - altså må jeg hellere blive færdig med den tunge knap så spændende Og hun takkede guderne.


Strikke:

Sommercardiganen, som jeg opfinder lidt som jeg strikker - med et par opskrifter fra Hendes Verden som forlæg - vokser.

Kroppen er færdig. Jeg tilføjede brystindsnit, for at få en lige overgang mellem mønster og glatstrik, en dybere halsudskæring end beskrevet og er gået i krig med ærmerne. Anden gang.

Det ser godt ud nu, og inden jeg kommer alt for meget længere skal jeg lige have lavet en beregning på, hvor meget der skal tages ud, inden ærmet når ærmekuplen. Lige nu strikker jeg lige op med mønster og regner med at overgå til glatstrik omkring albuen.

Jeg gider ikke udtagninger før det glatstrikkede.

Batikfarvet i grønne toner

Det var nærmest en pludselig indskydelse, der førte til beslutningen om, at min mor skulle have et tæppe til sin fødselsdag.





Jeg havde ikke mange uger til rådighed, inden ferie og fødselsdagen stod for døren. Mønstret gav sig selv, da jeg på instagram tilfældigt (jeg ved virkelig ikke hvordan jeg havnede lige der) fandt det fineste mønster, som jeg selvfølgelig skulle sy.

Planen var derfor lagt, da jeg, et par uger inden vi tog på ferie, nåede forbi Patchworkhuset på Brøndbyøster Torv en lørdag formiddag. Jeg havde ikke de store overvejelser om stoffer, men vidste at jeg skulle ende med grønne toner.

På hylderne lige inden for døren lå rulle efter rulle med batikagtige mønstre, og beslutningen lå lige for. Men hvor meget? Jeg kan nemt og uden de store tanker, udregne hvor meget stof jeg skal købe til en kjole, men jeg har stadig ingen anelse om hvor meget stof der går til et patchwoktæppe.

Jeg er faktisk ikke sikker på, jeg nogen sinde bliver sikker i den retning.

Jeg endte med at vælge syv forskellige stoffer med grønne toner, og en orange kontrast. Den orange fik jeg halvanden meter af, mens jeg nøjedes med en halv meter af resten.





Jeg klippede kvadrater på 25 x 25 centimeter, halverede og syede dem sammen med den orange imellem. Derefter halverede jeg på den anden led og syede igen sammen, denne gang, så den orange stribe blev forskudt.

Herefter skulle de noget alternative felter skæres til kvadrater igen. Udgangspunktet på 25 x 25 cm, som jeg noget naivt havde forestillet mig ville holde, trods overskæringer og sammensyninger - når der blev tilføjet den orange stribe - endte noget mindre. Hvilket betød at der dels gik en del stof til de fine felter, men også at jeg endte op med en noget mindre forside, end jeg havde forventet.

Det betød at kanten om tæppet blev bredere end jeg troede den skulle være. Det gør ikke noget, for jeg kan faktisk godt lide brede kanter.







Hjemme fra ferie manglede jeg netop kanten, bagsiden og samlingen af det hele. Jeg nåede at blive færdig tidsnok til både billedetagning og indpakning, inden vi lørdag morgen drog mod Helsingør.

(Jeg skulle nok at fjernet containerne til haveaffald, som jeg stadig ikke forstår hvad laver inde i tørregården... jeg har prøvet at køre dem udenfor, men så blev de bare kørt ind igen. Den anden ende af gården - uden containere - lå i for meget sol til gode billeder, så i kampens hede blev tæppet foreviget sammen med kasserne på hjul...)

Min mor blev både glad og overrasket - og viste det sig - manglede lige præcis et tæppe, og havde endda overvejet at sy et selv. Så er det dejligt at give gaver.











Design: Patchworktæppe af kvadratiske felter. Inspirationen er fundet på instagram.


Stof: Patchworkstoffer fra Patchworkhuset, sat sammen med ensfarvet lagenlærred, bomuld til kant, pladevat til mellemfoer og kantebånd til sammensyning fundet i Stoff & Stil.

Jeg har ingen ide om hvor meget jeg har brugt.


Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 155 x 210 centimeter.





Bemærkninger:  Syvejledningen til mønsterfelterne læste jeg ud af billederne her.

Det var superhyggeligt at arbejde på tæppet, også selvom det var under et vist pres.

På bagsiden øgede jeg stoffet med en bane af tilskårne felter. Den eneste grund til at netop de felter ikke er kvadratiske er, at jeg kom til at skære forkert på en bunke firkanter. Heldigvis var der nok af de rigtig skårne, så resterne kunne bruges på bagsiden.


Min mor læser med her, så jeg kunne ikke vise billeder undervejs, men jeg satser på at vise lidt af det næste, inden det bliver færdigt. Midt i sommervarmen står jeg nemlig midt i damp og presning af endnu et tæppe. Trods varmen er det stadig hyggeligt at sy. Denne gang er det et af de famøse attenårstæpper - som jeg har besluttet er gaven, når man fylder atten.

Det gør Victoria lige om lidt. Og adspurgt skulle det være sort. Jeg er ude i noget med fifty shades of black.

Glimt fra sidste uge på kontoret

Kanalrundfart, dasken rundt i København og is på Kultorvet.

Varme ture i bus og metro.

Naturcenter Amager, får, forhindringsbane, skønne legepladser, knob, mus og kranier fra hjorte og andre dyr.

Stranden, vand, kølig blæst, vandleg, leg med sten og flere is.

Vi krydrede det hele med slushice, vandkamp og timer i computerrummet, hvor solen aldrig når ind.



Vi fortsætter næste uge.

Weekend i Helsingør

Kan man blogge i sommervarmen? Jeg kan mærke at det er svært, svært at finde tid og rum, i et værelse, der størstedelen af tiden er alt for varmt.

I dag møder jeg senere. I dag er formiddagen endnu min. Om lidt skal jeg videre, men først er der tid til at sidde i et køligt rum, der senere på dagen bliver næsten uudholdelig.







Weekenden i Helsingør sidder stadig i kroppen. Feriestemningen er taget med på arbejde, og selvom jeg snart har været tilbage efter ferie i en uge, føles det ikke sådan. Feriedage med ferieramte børn er altid skønne. Vi har mere tid, er mere fleksible og tager ud af huset, hvis det er det vi vil. Det vil vi som regel gerne.

Weekenden blev brugt på at fejre min mor. Hun fyldte femoghalvfjerds, og havde inlogeret os på vandrehjemmet lige nord for Helsingør. Der var strand, der var glæde, der var god mad, aftenbadning, Pokemonture og Oscars første oplevelse af vand og sand i et og samme.









Sandet var et hit. Det er vuggestuens sandkasse også, men her var store vidder. Og tørret tang. Tørret tang var ret spændende. Vandet var ikke det store hit. Det var lidt spændende, men ikke længe og mest af alt for koldt. Så han blev på land.

Der var overraskende gaver som glædede, der var stylter som skulle prøves - og som min seje mor var den eneste der mestrede. Der var hygge på højt plan under åben sol, under skyer der langsomt trak op og til sidst i en smule regn.









Vi fortsatte søndag, hvor tågen lå smukt over sundet, inden den forsvandt og åbenbarede endnu en dag med sol. Og mens jeg var klar til at knalde brikker i toget på vej hjem, var andre knap så ivrige efter at sove.

Det var dejlige dage i skønt selskab og hvem kan så ønske mere?

Yarn Along - Uge 29

Ferien lakker mod enden. Det har været en skøn ferie, og selvom morgendagen som udgangspunkt hedder arbejde, er der altid feriefølelse over sommerferieugerne i Klubben.

Feriens eneste anke var vejret. Det var lidt ærgerligt at gå rundt i et blæsende, råkoldt, grænsende til regnende vejr i Tyskland, mens meldingerne hjemmefra talte om sol og strand og skønne timer udendørs.

Det gav ikke skår i glæden, men lidt mindre tid i solen - og måske lidt flere museumsbesøg end forventet. Anders nåede aldrig at finde shorts frem, og jeg gik rundt med en strikket ulden sweater hver dag.

Hjemme igen var der en lille smule travlhed at spore. Min mor fyldte femoghalvfjerds i fredags og inviterede hele den lille familie til hygge og overnatning ved stranden med udsigt til Kronborg, Sverige og vand fra lørdag til søndag.

Inden skulle jeg lige nå at færdiggøre gaven til hende, som var godt på vej inden vi tog af sted, planlagt så det kunne nåes, og blev nået i god tid til både billeder og fin indpakning.

Til gengæld blev der ikke så meget tid foran computeren. Jeg tog billederne til indlægget her for flere dage siden, og derfor er de i virkeligheden lidt misvisende, og alligevel rigtige.















Læse:

Jeg havde de to bøger om Axel Steen af Jesper Stein med til Tyskland og læste dem begge to langt hurtigere end forventet. Samtidig tabte Anders sin telefon, der ellers har fulgt ham tæt i mange år - langt flere end telefoner forventes at kunne følge med.

Han slog sig i stedet på begge bøger og min telefon blev delvis delbar, indtil vi nåede hjem og en ny var rekvireret. Desværre ankom det nye (og nødvendige, fordi størrelser kan være en vigtig sag,) simkort først dagen efter. Så kan det være svært at vende hjem.

Da vi begge havde læst begge bøger, endte jeg med at downloade eReolen. Jeg er ikke tilhænger af at læse på en skærm. Jeg vil have bogen i hånden, men alternativet var slet ikke at læse. Og så lever man med meget...

De er i øvrigt gode. Bøgerne om Axel Steen. Jeg vidste det godt, for jeg har læst de første to i serien, og nåede af en eller anden grund aldrig længere. I skrivende stund er der seks bøger i serien, så jeg mangler stadig et par stykker.

Jeg valgte på må og få i krimiafdelingen på eReolen, og endte med Savnet af Michael Katz Krefeld. Jeg læste den færdig i S-toget på vej hjem. Det var samtidig med at det gik op for mig, at jeg havde læst anden del om Thomas "Ravn" Ravnsholdt. Den var også god, og kaldte på mere.

Hjemme ventede Jussi Adler Olsens Og hun takkede guderne, som jeg var nået så langt i, at jeg ikke ville slæbe den med på ferie, kun for at slæbe rundt på en færdiglæst tung bog. Jeg nåede, inden vi tog på ferie, det punkt hvor det virker som om den meget lange indledning endelig bliver til en lidt mere spændende historie.

Jeg plejer ikke at læse flere bøger på en gang, og var lidt usikker på hvordan det vil fungere. Det er jeg sådan set stadig. Umiddelbart var det ikke noget problem at læse videre da jeg nåede hjem. Måske hjælper det at den faktisk er ved at blive spændende.

Alligevel gik det hverken værre eller bedre end, at jeg var forbi biblioteket i fredags, i håbet om at finde bog nummer et og to om Axel Steen, som Anders nu har lyst til at læse - efter at have læse tre og fire. Der stod kun toeren og femmeren, så de kom med hjem, sammen med den første bog om Thomas Ravn.

Da vi går tog til Helsingør kunne jeg ikke finde plads til bogen om Nicky og Peter - som jeg gerne vil være færdig med - og tænkte at jeg alligevel ikke ville få tid til at læse... Det var så ikke rigtigt.

Jeg endte igen på e-reolen, hentede bog nummer et om Thomas Ravn (som lå herhjemme) og startede læsningen på mobilens lille skærm. Hjemme er den skiftet ud med den fysiske bog. Jeg er ikke nået så langt. Historien har tre tråde og jeg er ikke helt sikker på hvordan de alle tre skal kædes sammen.

Jeg er heller ikke sikker på, om jeg nogen sinde får læst Og hun takkede guderne færdig.


Strikke:

Jeg tror det er et par år siden jeg strikkede en sommercardigan af bomuld og omgående købte bomuld til en mere. Jeg har haft et diffust billede af hvordan den nye skulle se ud, men ikke fundet det helt rigtige.

Indtil jeg sad med to forskellige udgaver af Hendes Verden med to forskellige designs, som gav mening at koge sammen. For at opnå en fornuftig strikkefasthed kombinerede jeg bomulden med en tynd tråd uld og er nået dertil hvor jeg kan mønstret udenad.

Jeg synes det er et superfint mønster. Men det er også et af dem, hvor der er mønsterstrik på alle pinde, og som egentlig er designet til at blive strikket rundt. Jeg strikker frem og tilbage og synes faktisk jeg er blevet rigtig god til at vende masker og strikke hulstrik fra vrangsiden, selvom jeg foretrækker at have mønsterstrikken på retpinden.

Et andet aspekt er den tynde uldtråd, som knækker meget let. Specielt hvis garnet filtrer sig en lille smule sammen og jeg ikke er opmærksom. Det gør garnet tit, og jeg er blevet bedre til at være opmærksom på tråden.

Heldigvis er tråden så tynd, at jeg kan lægge den dobbelt og strikke et stykke med to tråde, hver gang den knækker. Jeg bilder mig ind at det er endehæftning nok.

Og jeg er temmelig sikker på, at det bliver en rigtig fin sommercardigan, når den bliver færdig.