søndag den 22. november 2020

Syrefarver

 

Jeg har længe haft lyst til at lege med farvning af garn. For et par år siden var det plantefarve i vindueskarmen, og selvom jeg ikke fortsatte legen, er den ikke lagt på is.

Men syrefarverne. De trækker lidt og kunne godt være ret spændende. 

 

 

Altså har jeg købt en smule farver inden for min komfortzone, fundet gryden til farveleg frem og tilføjet en smule udstyr, der kun må bruges til farvning. I mit tilfælde et pakke aluforme, en tang og nogle små plastikskeer. Jeg fandt også et sæt med spiseske og teskemål, som er tilføjet udstyret.

Dernæst var der tanken om garn. Jeg tænker strømpegarn er et godt udgangspunkt. Jeg strikker strømper, og der skal kun bruges et enkelt nøgle, som ikke behøver at kunne gentages. 

Det er sådan set ikke fordi det tager lang tid at lege med vand, farve og den der syre, der i mit tilfælde er eddike. Men det tager faktisk ret lang tid, før garnet er tørt igen efter både farvning og bad. Det er selvfølgelig ikke umuligt at årstiden er med til at forlænge tørretiden.

Men nu er det her.

Mit første forsøg ud i syrefarve. 

 

 

Det var sjovt, det var spændende og det er ikke sådan lige at styre.

Jeg har brugt grøn og turkis. Og drysset med en violet.

Nu glæder jeg mig til at se det strikket op.






4 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet FLOT!
    Men jeg tror det er en farlig vej at begive sig ind på ... man bliver hurtigt afhængig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det tror jeg godt du kan have ret i :)

      Slet
  2. Jamen det bliver da spændende at se! Hvad skal du strikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, strømper selvfølgelig. Jeg skal bare lige finde den rigtige opskrift. Og strikke de igangværende færdige :)

      Slet