lørdag den 2. december 2017

Pakkeleg


Jeg har forstrakt noget i min skulder. Først troede jeg det var muskulært, og hurtigt ville gå over. Senere måtte jeg se i øjnene at det er det ikke. Jeg fik for meget vægt på en maskine, men jeg havde ikke regnet med at det ville give varig skade.





Det tror jeg  nu heller ikke det gør. Ledet fungerer, jeg kan dreje i alle retninger, hæve og sænke armen, det gør bare ondt. I dag mindre end i går. Jeg besluttede at forsøge at slappe af, har droppet at træne i weekenden og hulahoppede i stedet herhjemme foran fjernsynet og, med nyhederne som baggrund.

Gør det stadig ondt på tirsdag, kører jeg alligevel i Loop, springer alle de maskiner over, der har noget med arme at gøre, og laver øvelser på gulvet ved siden af. Jeg ved bare, at hvis jeg springer alt for meget over, bliver det alt for nemt at blive ved.


Det vil jeg ikke!




















Lørdag var julehygge hos min mor. Æbleskiver, snak og god mad. Og pakkeleg. En leg med mange regler.

Vi startede tidligt og sluttede sent. Et lille sluttet selskab. Min mor, Annelise, min søster og jeg og fire børnebørn. Det sidste er på Falster.

Emilie og jeg cyklede hjem. Med lys, der kan ses mindst trehundrede meter væk, som loven foreskriver. Noget har jeg lært af projektet i fjerde klasse om lys og reflekser.

Min søster tog sine i nakken og gik mod stationen og tog mod Næstved. Heldigvis uden sure miner - det kan ellers godt være svært at vænne sig til ikke at have bil længere.


En dejlig eftermiddag og aften er slut. 
Vi gør det igen næster år.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar