tirsdag den 3. april 2012

Tøsetur


Med tanke på feriedage var det temmelig tidligt, da jeg i morges kyssede Anders farvel og løb ud af døren.


April 2012


I S-toget var en venlig togfører hurtig til at informere om afsporing, ventetider og muligheden for at skifte og tage om Flintholm til Metroen.

Ret heldigt, for det betød jeg nåede Frederiksberg og hoppede ud af vognen, samtidig med at Sille stemplede ind.

Sammen fortsatte vi mod målet. Brunch. Et sted på Amager Standvej. Sille har for længe siden købt sig til et godt tilbud, og inviterede. Gode tilbud skal ind imellem ses efter i sømmene, for nok var der rabat på maden, men the og juice skulle vi betale ved siden af - til temmelig ublu priser. Var vi gået ind fra gaden og bestilt samme anretning, havde vi haft mulighed for, for kun ti kroner ekstra at få the og juice ad libitum.

Maden var der som ikke noget i vejen med, og selskabet var godt. Det tæller langt.


April 2012


Da vi endelig rejste os og forlod etablisementet, med en følelse af at være rullet og temmelig trilleklare, strålede solen fra en klar himmel og temperaturen vidnede om forår.

Beslutningen om at droppe den offentlige mulighed for transport og i stedet gå, var vi hurtigt fælles om og godt to timer, tre stop og ni kilometer senere nåede vi frem til Silles sofa, varm the og snak om korssting.

Det er alt for længe siden vi sidst har set hinanden, og dagen blev brugt godt. Og selvom jeg nok burde have overvejet et par støvler, der har været brugt noget mere, var det en dejlig tur, med masser af snak og frisk luft.


April 2012

2 kommentarer:

  1. Sikke en skøn tur og dag I have. Jeg har også oplevet at man med sådanne cafe besøg bliver rippet ved drikkevarer, når man har rabatter på maden. Tror de gør det bevidst, for at få pengene ind. Ærgerligt I ikke så a libitum før.

    God påske. :-)

    SvarSlet
  2. Catarina, vi var ikke lige opmærksomme på at priserne var så høje, og vi kunne ikke få lov at få ad libitum til den indkøbte rabat. Da der allerede var betalt, var der ikke så meget andet at gøre, men vi vil helt sikkert være opmærksomme en anden gang :)

    SvarSlet