lejrskole

Med en helt ny klasse er lejrskolen et god måde at lære hinanden at kende. I dag drog Tøsebarnet afsted i tre dage, mens Ungersvenden venter til næste mandag.

Belæsset med bagage og soveposer, mødtes alle ved stationen, for at tage til Roskilde Fjord, en hytte og forhåbentlig godt kammeratskab.

Jeg er ikke i tvivl om at hun får nogle gode dage. Emilie er typen, der finder noget godt i enhver situation. Hun lider ikke af hjemve og selvom hun lige nåede at være lidt ked i går aftes, lige hjemkommet fra Jylland, med udsigt til endnu engang at skulle væk, sagde hun også selv, at når først hun er afsted, vil hun ikke hjem igen.

I sidste uge fik vi de praktiske oplysninger sammen med en pakkeliste, og her knækkede filmen et øjeblik for mig, og en harme brød ud i lys lue. Desværre blev forældremødet inden lejrskolen aflyst på grund af sygdom, jeg ville ellers så garne have haft mulighed for en god debat.

I de praktiske oplysninger står nemlig at mobiltelefoner ikke må medtages – bare det, ingen argumentationer om hvorfor. I pakkelisten står så at ungerne er velkomne til at medbringe mp3 afspillere eller kamera. Nu er det jeg går i stå og tanker om gamle nisser, der ikke følge med, dukker op.

Min datters mobiltelefon indeholder både mp3 afspiller og kamera, ingen af delene er særlig gode, men det er de muligheder hun har. Personligt vil jeg, at hun har telefonen med, for jeg ved ikke om jeg får mulighed for at hente hende, og vil derfor gerne have muligheden for kontakt.

Hun er sendt afsted med telefonen, læreren er informeret og diskede op med en historie om at sådan havde de altid gjort, fordi de een gang tidligere har oplevet unger, der brugte alt tiden til at sms’e.

Jeg forstår det stadig ikke, hvorfor trække bestemmelser ned over hovedet på en flok unger, der i så mange andre henseender skal opføre sig ansvarligt. Hvorfor ikke tage debatten med ungerne og fortælle om bekymringen for hvordan teknikken bliver brugt?? Samtidig ser jeg det som et gammeldags syn på mobilen som et udelukkende kommunikationsredskab. Hvad med alt det andet den kan – kalender, vækkeur, kamera, musikafspiller osv osv osv.

Endelig virke det ikke som om, nogen har gidet sætte sig ind i brugen af sms’er. Min oplevelse med unge og mobiler siger mig at de lige så ofte sidder ved siden af hinanden og kommunikerer, som de skriver til andre langt væk…

Når harmen så ellers har lagt sig, starter denne uge helt stille, for at udvikle sig, til en uge med aftenarrangementer stort set hver aften.