Afsendt

Endnu engang er ungerne sendt mod Jylland. Denne gang skulle lillesøster med.

Vi mødtes alle i Høje Taastrup, hvor den 6 årige glad og forventningsfuld gav knus og kys til både højre og venstre, spændt steg på toget med et fast tag i storebror og smilende vinkede da toget satte igang.

Imens stod endnu en mor med bævende hjerte på stationen og så sit lille barn drage på langfart, og jeg kunne levende huske de første gange mine skulle alene afsted mod barnefaderen og hende, der dengang var kæreste.

Nu er der en ny kæreste og ungerne glædede sig alle tre.

Jeg glæder mig til en stille weekend. Et besøg hos lægen tidligere i dag udløste en henvisning til fysioterapi. Der blev hevet og drejet og trykket og vurderet, inden lægen kom frem til at nakkehvivlerne ikke er i spil denne gang, derimod er mine skuldermuskler hårde som sten.

Det gør stadig ondt og en større dosis smertestillende er endelig indtaget, efter jeg i ugens løb har ladet være. Jeg bryder mig ikke om piller, men er ved at være nået til det punkt, hvor det måske alligevel godt kan hjælpe.