Håndspundet strømpegarn

Skønt jeg har spundet til mere end et sweaterprojekt, har jeg en ide om, at strømpegarn er en helt anden og langt mere kompliceret boldgade.

Altså skulle det selvfølgelig prøves.

Fibrene købte jeg for længe siden, to forskellige blandinger, vistnok begge en blanding af forskellige naturlige fibre.

Da vi nåede januar hoppede jeg ud i det, valgte den farveholdning jeg holdt mindst af, og har siden gjort en del erfaringer.

At jeg først er færdig nu, er der sikkert mange grunde til. En af dem, at jeg ikke spinder hver dag, og rokken derfor har stået temmelig meget stille de forløbne måneder.

For da jeg først besluttede at nu skulle det være nu, brugte jeg ikke meget mere end tre-fire uger - igen uden at spinde hver dag.

Jeg er ikke fuldt ud tilfreds med garnet, men jeg  har gjort mig nogle erfaringer, som kan være brugbare i fremtiden. Og da jeg har endnu en strømpegarnsfiberblanding, skal jeg selvfølgelig prøve igen. På et senere tidspunkt.

For et eller andet sted, kan jeg måske bedre lide de lidt mindre komplicerede sweaterspindsprojekter.

Materialer: 100 grams strømpeblanding ï en gradieret blå/grå fra Uldtrolden. Blandingen består af BLF, finuld, corridale, tussahsilke og tencel. Silke og tencel er uden tvivl slidstyrken, mens både BLF og finuld er bløde uldtyper. Corridale er en smule mere grov, men ikke af kradsuldtypen.

Jeg havde et vist svind, fordi de enkelte tråde ikke var lige lange - jeg gemmer mine rester til et senere projekt.

Jeg endte ud med 86 gram garn. Og cirka 168 meter. Det er ikke meget til strømper, men de er slået op, og ender jeg med at strikke dem flere gange, er det det der skal til.

Forberedelse: Strømpegarn kræver slidstyrke. En måde at tilføje slidstyrke til et spundet garn er tvist. Jo mere tvist der er i et garn, jo længere holder det. Som en modsætning kan nævnes de uspundne garntyper som pladegarn, der næppe holder til at strikke strømper.

Jeg har undersøgt og læst op på strømpegarner, og de kloge siger, at et tre- (eller firetrådet) garn holder bedst. Jeg har et enkelt eksemplar af PLYmagasine, Sock Yarn udgaven, og her har nogen lavet en test, der netop viser det.

Der er flere måder at lave tretrådede garner på, fra den mest simple - tre tråde tvundet sammen - til mere komplicerede tvindemetoder. Jeg kastede mig selvfølgelig over en af de mere komplicerede, for jeg skal jo ikke gøre det let for mig selv. Næste gang vil jeg faktisk hellere have et et helt almindeligt tretrådet garn.

Jeg valgte at gå efter det, der hedder et crepegarn, som tvindes af to omgange og med den sidste tvinding skulle give garnet endnu mere hold. Jeg ved ikke om det er rigtigt.  

Under alle omstændingheder havde jeg brug for tre tråde.

Mine indkøbte fibre var forberedt til to færdige nøgler garn, hver af tre tråde. Det vil sige, at det kom i seks små fletninger, der hver kunne omdannes til en tråd, der senere kunne tvindes sammen. Det er jeg ikke fan af. Dels vejede de seks små fletninger ikke det samme (måske også derfor jeg endte med en del overskud på nogle af trådene), dels blev jeg lidt irriteret over at andre havde besluttet hvordan jeg skulle spinde mit garn. Hvad nu hvis jeg ville have et to- eller firetrådet garn?

Nu havde jeg planer om et tretrådet garn, så trods irritationen var det ikke det store problem.

Inden jeg spandt de enkelte tråde, forberedte  jeg fibrene ved at trække dem en smule. Det giver lidt luft og gør det lettere at spinde.

Spinding og tvinding: Et crepegarn laves ved at spinde to tråde, som tvindes sammen. Derefter spinder man endnu en tråd, som tvindes sammen med de først tvundne tråde. Det giver et lidt rodet garn, som ikke bliver mindre rodet, når garnet er både overspundet og overtvundet de fleste steder og andre ikke. 

Det kræver også lidt hovedregning, for jeg havde egentlig an plan om at de to første tråde skulle skulle have samme farveforløb, mens den sidste skulle være modsat. Det kunne jeg så ikke finde ud af.

En anden vigtig ting er spinde- og tvinderetningen. Man spinder den ene vej og tvinder den anden vej. I et crepegarn skal de to første tråde derfor spindes i en retning og tvindes i den modsatte retning. Den sidste tråd skal spindes i samme retning, som den første tvinding, for til at sidst at blive tvundet sammen med den tvundne tråd i modsat retning af både den sidst spundne tråd og de to tvundne tråde. Jeg håber det giver bare en lille smule mening...

Jeg var bange for ikke at få nok tvist i de enkelte singles. Derfor besluttede jeg fra start at lade alt løbe to gange gennem rokken, og dermed få mere tvist i det færdige garn. Det er jeg ikke overbevist om, var den rigtige beslutning.

Da jeg nåede til tvindingen af de første to tråde, var der rigeligt tvist i tvindingen, så jeg endte med kun at køre singlerne gennem to gange. Næste gang vil jeg gøre det omvendt, og efter tvindingen beslutte om det er nødvendigt med mere tvist.

Tilbage til spindingen, tvindingen og retningerne. Når man strikker kontinentalt, skal garnet helst tvindes i S-retning (mod uret), for ikke er løsne sig i strikkeprocessen.

For at opnå den endelige tvinding i S-retningen, spandt jeg derfor de to første tråde i S-retning, og tvandt dem i Z-retning (med uret). Den sidste tråd spandt jeg i z-retning og tvandt den sidste tvinding i S-retning.

Det er noget med at holde tungen lige i munden...  

Efterbehandling: Da garnet kom af rokken var det meget, meget snoet. Det lå som små pindsvin med strittende ender alle steder. På haspetræet så det ellers fint ud. 

Jeg lagde det i blød et par timer i en af de lækre delikate uldvask, der ikke skal skylles ud. Da jeg tog det op fra badet, var det stadig noget snoet, så ud over at svinge det, for at få vandet ud af garnet, snappede jeg det. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk. Jeg holdt hænderne inde i fedet, så jeg kunne slå hænderne fra hinanden og trække garnet en smule. Jeg gentog hele vejen rundt.

Endelig hængte jeg det til tørre med en tung skræddersaks af den gamle type i bunden, så garnet blev strakt ekstra ud. 

Det tørre garn drejer sig cirka en halv gang om sig selv. Det skulle efter sigende være ganske fornuftigt for et strrømpegarn.

Resultat: Det færdige garn er meget rustikt/groft/hårdt indsæt selv mere. I hvert fald mere end forventet. Jeg tror det stammer fra de temmelig hårdt spundne singles. Hvilket er grunden til tanken om at lade det med ekstra tvist vente til sidst næste gang. For selvfølgelig bliver der en næste gang. Bare ikke lige med det samme.

Samtidig er det en smule ubehjælpsomt at se på. Umiddelbart forsvinder noget af ubehjælpsomheden, når det bliver strikket.

Jeg er som sagt endt med 86 gram, 168 meter fordelt på to nøgler, der hver især vejer 41 og 45 gram. Jeg spinder stadig ikke helt jævnt så det største nøgle har færre meter end det lille. Henholdsvis 82 og 87 meter ca. 

Omregnet har en løbelængde på 195 meter pr 100 gram. Jeg tænker det bliver nogle meget korte strømper og har foreløbig slået op med det korteste nøgle på en pind 3,5. Jeg er lidt i tvivl om det er en lidt for stor pind.

Jeg prøver, ser hvor langt jeg når, og er klar til at trævle op igen. Så lang tid tager det heller ikke at strikke et par strømper af den mængde garn.

Til trods for at jeg ikke er udpræget tilfreds med resultatet, har jeg lært en hel del undervejs. Det er værd at tage med. Og til trods for den lidt irriterende forberedelse fibrene kom i, kan jeg godt finde på at købe dem igen. Vel vidende hvad jeg går ind til. 

For ret skal være ret - det var en lækker fiberblanding at arbejde med. 

Vil du se flere billeder kan de findes på Ravelry.

Fifty Fabulous

 

I går havde jeg fødselsdag. I går rundede jeg et hjørne. I går steg jeg et level.

I går fyldte jeg 50.

Dagen var en fest, orkestreret af kolleger, børn og familie. Jeg startede tidligt med et par møder, knus, blomster, astii og chokolade fra de nærmeste kolleger.

Jeg havde kage med i flere versioner, og da jeg gik mod undervisning og håndværk og design i 3X, der synes broderi er sjovt, og er meget bedre til det end de selv tror, ventede en lærer med en flok børn, der var klar til at råbe højt i kor, og synge med på Happy birthday sammen med Stevie Wonder på storskærmen (også selvom de egentlig ikke må synge)

Senere ventede nogle andre børn. De fleste troede på at flagene i håret rent faktisk var fordi jeg havde fødselsdag, et par stykker troede mere på det der EM.

En time før jeg egentlig skulle gå, drønede jeg ud af døren, hjem efter alle drikkevarerne, der stod i kælderen og cyklede mod Søndermarken, hvor resten af den nærmeste familie ventede. Emilie hentede den bestilte sushi og Rose og Oscar mødte for første gang rigtig hinanden og synes begge det var hyggeligt at lege sammen.

Rose har siden meldt ud, at hun gerne vil lege med Oscar igen.

Jeg fik skønne gaver, solen varmede godt, vi fandt en bænk i skyggen og havde nogle skønne timer, inden vi hver især pakkede sammen og tog hjem igen.

Hjemme gik vi alle tre i brædderne.

Sagde jeg det var en skøn dag :)

Barnebarnsbesøg

Følgende skulle have været udgivet i tirsdags, men manglende computersamarbejde og senere glemsel, betød at det ikke skete... så bedre sent end aldrig:

I fredags havde jeg fornøjelsen af at hente Oscar i vuggestuen. Vi er heldigvis gode til at være fleksible og hjælpe hinanden, så jeg fik lov at gå en halv time før vi lukkede, så jeg kunne nå det, inden vuggestuen også lukkede. 

Når jeg henter Oscar er den kombinerede klapvogn/cykelvogn fantastisk. Det er lynhurtigt at koble vognen til cyklen og vende forhjulene om, så de ikke sidder i vejen. Oscar er godt nok ikke enig med mig i at hjulene skal vendes om, og fortæller mig hver gang jeg gør det, at nu sidder de forkert. 

Jeg tænker det er en diskussion vi kommer til at have mange gange. Han ender dog hver gang med at finde sig i det. Måske fordi jeg lover ham de nok skal komme tilbage på plads.

Emilie havde lovet pandekager, og selvom barnet et øjeblik havde glemt lovningen og begyndte at snakke om havregrød endte det med pandekager. Han var svært tilfreds. Han er hyggelig at have på besøg. Han snakker konstant og har mange overvejelser undervejs. Og mange selvstændige meninger, som vi andre ikke skal lave om på.

Lørdag startede tidligt, mellem havregrød og leg med både duplo, store skko og rokken, blev der også tid til en tur på legepladsen og lidt tegnefilm. Daniel har fundet CareBears, dem kan han godt lide. 

For mange, mange år siden fik jeg en CareBear af min m ors daværende kæreste, hvis datter boede i USA og mente det ville være den helt rigtige gave at tage med hjem til et par piger (min søster og jeg).

Jeg havde dengang aldrig hørt om CareBears og der gik lang tid før jeg fandt ud af hvad de var for nogen. Jeg har bamsen endnu og den scorer en smule point hos Oscar, der synes det er lidt cool at farmor har en CareBear - også selvom den ingenting kan, andet end være blød.

Da vi nåede frokost havde han fået nok af at være hjemmefra, så vi pakkede sammen og gik hjem. Hjemme igen ventede Emilie med spørgsmål om syning i rå mængder. Hun er begyndt at sy og nåede næsten gennem fire kjoler af genbrugsstof i løbet af weekenden.

I dag skulle Oscar efter planen have været her igen, men det er udsat til i morgen, hvor  traditionen om fødselsdag i Søndermarken holdes i hævd.

Masker på en søndag - Uge 22

 

En eller anden dag - tror jeg på - begynder jeg at skrive mere end et indlæg om ugen. Igen.

Og indtil da:

Ugen kort:

• Mandag startede langsomt med en delvis sygemelding og skånsom tilbagekomst til arbejde.
• Siden gik det slag i slag - helt som det skulle.
• Stingene blev fjernet hos egen læge - formentlig lidt for tidligt. 
• Jeg både ringede, snakkede med og besøgte lægen endnu en gang.
• De der sting - havde de fået lov at sidde lidt endnu, var såret måske ikke begyndt at gabe, og vokse knap så pænt sammen. 
• Plasterstrips er ikke særlig anvendelige. I hvert fald ikke over et sår, der stadig væsker en smule.
• Et ar ind i navlen, kan alligevel næsten ikke ses. Tror jeg på.
• Medicinsk sæbe og hyppige afvaskninger er blevet mit mantra.
• Oscar kom både tirsdag sammen med far, og fredag, hvor jeg hentede i vuggestuen og han overnattede.
• Han siger de sjoveste ting, og snakker hele tiden.
• Lørdag blev der både tid til leg med Oscar, og hjælp til Emilie, da Oscar var afleveret hjemme. 
• Emilie syr kjoler af genbrugsstof til den helt store guldmedalje.
• Min symaskine trænger mere og mere til et eftersyn.
• Nye medarbejdere startede da sommeren blev en realitet.
• Anders viste sig at sørge for godt vejr, da han i tirsdags havde fødselsdag.
• Jeg lykkedes med at købe noget til ham, han ikke vidste han ønskede sig. 
• Efter et par uger uden info fra Klubben blev der tid til at skrive hjem igen.
• Niende klasserne holdt sidste skoledag.
• Fodboldkampen gik ganske som den plejede - de voksne vandt.
• Efter lang tid med alt for mange uhensigtsmæssigheder er det endelig lykkes at få de gode snakke og tanker på banen.
• Jeg tror på det.
• Jeg er selvfølgelig også kendt for at være naiv.

Læse:

Jeg er tilbage på Sandhamn i den svenske skærgård, efter en lang pause. Tiende del af Viveca Stens serie om vicekriminalkommisær Thomas Andreasson og hans gode ven og jurist Nora Linde. 

Et skelet dukker op, ingen ved hvem det er, og opklaringen kan gå i flere retninger. 

Mens Thomas begynder at opleve gode ting i hverdagen, er Nora sygemeldt og fyldt af egne dæmoner i en grad, så jeg bliver en lille smule bekymret for om Viceca Stens normale feel-good krimier er ved at udvikle sig til noget andet og langt mere alvorligt. 

For hvor langt ud kan et menneske komme, før det er parat til at se virkeligheden i øjnene og erkende at det man alene kan retfærdigøre, måske slet ikke er helt i orden.  

Bagved fylder historierne om to af de mulige ofre. Historier der begge kan ende med et mord. Hvem der ender med at være hemmeligt begravet, er endnu svært at gisne om.

Strikke:

Selvom jeg igen og igen ser smukke og fine strikkede trøjer eller andet håndarbejde på Instagram, er det sjældent jeg springer på, uden at overveje for og imod. Som regel gemmer jeg enten billedet til senere brug eller går på Ravelry og gemmer linket på opskriften - igen til senere brug.  

Det er ikke altid senere nogen siden bliver til noget.

Men så så jeg SweetCandy Jakke af StrikkeUlla. En forholdsvis simpel glatstrikket cardigan, med ærmerne fyldt med farvestrålende perler. 

Rose! Tænkte jeg, og besluttede på stedet at strikke den til hende til. Hun fylder fire til august, og hvilken fireårig vil ikke elske en lyserød trøje fyldt med farvestrålende perler?

Jeg havde hverken perler eller garn, og sendte derfor bud ud i Verden efter begge dele. 

Garnet kom først, så jeg startede med kroppen. Var perlerne dukket op inden garnet, er det ikke umuligt at ærmerne var rykket frem. Også selvom kroppen står først i opskriften. 

På den anden side er kroppen lidt kedelig, så at de lidt sjovere ærmer blinker som en belønning når jeg har strikket endnu halvandet nøgle garn, gør kroppen lidt mere spændende at strikke.

Bladlilje

 

For snart ti år siden fik jeg en flok grønne nøgler garn af bomuld og viscose, fundet i Netto, af Bettina.

Jeg havde en plan og hun købte. Der gik ikke længe før jeg slog op, og selvom resultatet som sådan var fint, endte jeg med at pille det hele op igen. Det samme skete med de to næste forsøg på at bruge garnet.

Nu har jeg prøvet igen. Denne gang i dobbelt garn, og håber på at jeg denne gang er endt med noget, jeg også ender med at bruge.

Man har vel lov at håbe.

Design: Bladlilje af Lene Tøsti.

Garn: Bomuld/viscose fra Netto. Garnet har en løbelængde på 210 meter pr 50 gram. Jeg strikkede med dobbelt garn.

Den færdige top endte med at veje 266 gram.

Pinde: Jeg strikkede med Lykke pinde - 3,5 mm og 3 mm i kanterne.

Størrelse: Large

Bemærkninger: Normalt flytter jeg rundt på maskerne, så jeg ender med flere masker fortil end bagtil. Det giver bedre plads til brystet. Det gjorde jeg ikke denne gang. Det kan godt ærgrer mig lidt, for ryggen er en lille smule for stor, og stoffet rynker lidt hen over ryggen.

Jeg husker det vel næste gang - for der er en grund til at jeg gør det.

Jeg startede med at strikke ribben med drejede retmasker. Øverst på mønsterrapporten går ribben en smule igen. De medfølgende ribmasker strikkede jeg også drejet ret, for at få en pæn overgang.

Jeg havde en ide om at ærmegabet var meget lille, og strikkede det derfor lidt større, efter forklaringen i opskriften. Det skulle jeg nok heller ikke have gjort. Jeg endte med et ærmegab der var meget stort. For meget stort. For at holde det lidt til, har jeg hæklet en række krebsemasker hen over bunden af ærmegabet.

Jeg strikkede medium fittet body. Det betød indtag og senere udtag på hver 4. pind. Ved udtagningerne tog jeg yderligere ud ved sidesømmen 3 gange, for at sikre nok bredde over hofterne.

Jeg skiftede ikke pind ved den nederste kant.

Lene Tøsti har lavet flere fine sommertoppe. Jeg kunne godt fristes til at strikke flere.

Vil du se flere billeder af toppen, kan den ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 21

 

Ugen kort:

• En hel uges sygemelding, 
• Længere og længere gåture.
• Mindre og mindre ondt.
• Mere og mere spat af at være hjemme.
• Jeg har trappet ud af det smertestillende.
• Jeg kan cykle.
• Et enkelt møde var bedre fysisk, og med tanke på at finde ud af hvor meget jeg egentlig kunne, kørte jeg ud til skolen.
• Det kom bag på mig hvor træt jeg blev.
• Oscar har bestilt dyrepasta til på tirsdag - han var ikke imponeret af tarteletter.
• Jeg kunne komme ned på gulvet og lege.
• Jeg har fået første vaccine.
• Eneste bivirkning var ømhed omkring indstriksstedet.
• Det gik over efter et par dage.
• Frem til torsdag var der ikke meget strik på programmet.
• Til gengæld en del træthed.
• Jeg har læst en del.
• Og endda spundet - i dag.

Læse:

Jeg er alligevel blevet lidt fanget af Sarah J Maas' univers af eleverne og mennesker, det gode og det onde, liv og død, og kastede mig over tredje del. 

Ind imellem er det lidt søgt, lidt for teenageagtigt - på den anden side er historien vist oprindeligt møntet på ungdommen, såh...

Mon de vinder kampen, hvor mange må bukke under, og lykkes det at samle alle mod en?

Der er en bog eller to mere i serien, men de står ikke på bibliotekets hylde, er måske ikke engang oversat. 

Strikke:

Jeg strikker strømper til Anders. Han valgte selv garnet, valgte selv mønstret - mellem dem, jeg havde fundet. Mønstret hedder Peregrin Socks og er nummer to strømpe fra kompendiet Fellowship of the socks. Ni strømper, en for hver af de ni medlemmer af broderskabet, der drager ud for at redde verden.

Han valgte også selv garnet, farvet af Frydefuld.dk. Der ligger et par nøgler mere og venter  - formentlig på flere snoninger.

Jeg er ikke sikker på Anders vil have dem alle, men der er masser af snoninger og snoninger tæller højt i Anders' verden.

I den forgangne uge er de ikke vokset meget. Jeg har heldigvis ikke travlt. Og Anders venter gerne.

Balance Sjal

 

For længe siden, dengang man mødtes med tilfældige fremmede og fik et lift hjem, selvom man egentlig ikke kendte hinanden, var jeg på kursus.

Hos Gitte - By Kopranen - i Haslev holdt Karen - Lykkefanten - kursus om farver, om balancer og om valør. Starten gik i samme omgang på et sjal, strikket af egne medbragte rester.

Det er snart to år siden.

Det var en superhyggelig eftermiddag, og hvorfor det tog så lang tid at blive færdig, tror jeg handler om meget lange pinde, om andre ting der overhalende indenom. Men mest om meget lange pinde. 

Jeg strikkede på en mindre pind end foreslået, og nåede op på et temmelig stort antal masker, inden jeg endelig kunne starte kanten. 

At det endelig er færdigt nu, handler nok mest om at jeg besluttede at strikke mindst en stribe hver søndag, til det blev færdigt. Da jeg manglede de sidste tre-fire striber og enden var til at gribe efter, gik det hurtigere.

Jeg strikkede af rester af uld. Mest uld. Der er et par blandingsgarner med. Både uld og silke, uld og bomuld og vistnok også uld og hør. Projektet gjorde et godt indhug i oplagrede rester, nogle af dem blev endda helt udslettet. Det tæller altså i min bog.

Dengang i Haslev havde jeg flere farver med, men hjemme endte jeg med at trævle en hel del op, inden jag valgte en noget mere snæver farvepalet, stadig delt i tre bunker - den lyse, den mellemfarvede og den mørke. 

Jeg ved det var en god ide. Og jeg ved jeg kommer til at bruge det færdige resultat. Jeg gør det allerede.

Design: Balance Sjal af Lykkefanten.

Garn: Alt godt i uldafdelingen fra kasserne med garn. Rester i farver jeg bedst kan lide og alle med en historie. garntykkelserne ligger i alt fra supersoft fra mange steder til Pernilla fra Filcolana.

Det færdige sjal vejer 266 gram.

Pinde: En til sidst lidt for kort rundpind, 3,25 mm fra Lykke Needles. Hvorfor jeg ikke skiftede til en lidt længere wire står hen i det uvisse...

Størrrelse: Det færdige sjal er langt. Det har et vingefang på 270 centimeter og en højde på 74 centimeter. Det kan vikles flere gange om halsen og varmer godt.

Bemærkninger:  Opskriften angiver at der skal strikkes 22 fulde stribesæt  af tre striber. Jeg strikkede 30 - måske var det også derfor det tog så lang tid. 

Jeg kan ikke huske hvor langt jeg nåede, da jeg besluttede at jeg ikke brød mig om kanten, der med retmasker blev lidt rodet at se på i farveovergangene. Altså trævlede jeg kanten op i begge sider, opererede over nogle dage og i stedet endte med en glatstrikket kant over de yderste to masker. 

Det er ikke en iCordkant, men den ruller tilpas nok til at ligne.

Det lille blomstermønster var nemt nok at strikke, men alligevel langtrukkent. Igen en mulighed for hvorfor det tog så lang tid at blive færdig. 

Jeg kan rigtig godt lide udtrykket i de små blomster, og kunne snildt se mig selv strikke det igen. Men det kræver noget tålmodighed.

Vil du se flere billeder af sjalet, kan det ses på Ravelry.