Et kursus over to dage, der hele tiden kræver koncentration og afprøvning af nye input, kræver kræfter.
Kræfterne er væk, brugt og fortærret, men det hele værd.
Nye værktøjer er lært, prøvet og øvet og en samlet personalegruppe glæder sig til at lege mere med det, huske og blive bedre.
Lige nu skal der ikke læres nyt, eller prøves noget uprøvet… Kalder sofaen ikke?
Tasken er pakket om og lige om lidt er jeg på vej ud ad døren til to dage i selskab med mine kolleger til en personaleweekend, hvor der skal diskuteres visioner og vejen mod samme.
En weekend med oplæg fra manden, jeg før har stiftet bekendtskab med, når jeg har deltaget i kurser han har holdt for kommunens ansatte. Kurser der altid har været spændende.
Endelig en weekend i dejlige omgivelser på Skovly, kommunens lejrskole og kursuscenter, der selv er leveringsdygtige i lækker mad, lavet udelukkende med af økologiske råvarer og som byder på en smuk natur lige udenfor.
Jeg glæder mig!
Jeg har boet i mit hjem i lidt over 6 år, efterhånden er der kommet gardiner op på børnenes værelser, men der mangler stadig.
I stuen for eksempel, der vender mod vest og gennem de store vinduer har en fantastisk udsigt mod solnedgangen, har planterne i vindueskarmen også en tendens til at blive svitset lidt. I sommerhalvåret spiser vi tit iført solbriller, for solen er ikke til at komme udenom. For lang tid siden fik jeg endelig sat en wire op, netop med henblik på solafskærmning. Jeg har også haft stoffet liggende temmelig længe.
I går satte jeg mig, for at hækle endnu en firkant, og fik attter engang solen lige i hovedet – hvad der skete ved jeg ikke rigtigt, måske en art kortslutning i hjernen, i hvert fald havde jeg en halv time senere gardiner for vinduerne.
Det er faktisk rigtig hyggeligt og forhåbentlig overlever det ene citrontræ, der er begyndt at vise tegn på forbrænding.
Min 15-årige søn har lige købt sin første koncertbillet til et band, jeg aldrig nogensinde har hørt om…!
Vel ankommet til Danmark gik turen med toget mod Rødovre. Tilbage på egne enemærker, synes der bare gråt og trist mod gårsdagens solskin over Oslo.
Men tættere på er der masser af forår og farver lige om hjørnet, buske og træer er godt på vej mod lysere og varmere tider.
Tænk at jeg ikke kunne se det :)
Ingen af os kunne tage afsted uden strikketøjet. Selvom byturen ikke bød på de store strikkeseancer, blev det skam luftet alligevel.
På færgen godtnok ved caféen og mest i kahytten, der ikke var særlig hyggelig, men hvad gør det, når selskabet et godt. Så godt at jeg rask væk strikkede to nøgler fuldt og færdigt, måske med en anelse om at det ikke var helt perfekt, før jeg endelig fandt på at prøve.
Jeg strikker oppefra og ned, hvilket giver godt muligheder for prøvning undervejs. Hvis ellers jeg havde tænkt det noget før, havde det ikke været nødvendigt at trævle begge nøgler op igen, tilbage til der hvor jeg var, da vi entrede færgen i første omgang.
Nu har jeg så det meste af to nøgler til gode til weekendens personaleweekend, der også gerne skulle indbyde til masser af strik.
Eller – forhåbentlig når jeg længere end det :)
Hvor mange kilometre vi fik gået i løbet dagen i går, har jeg ingen anelse om, men vi havde begge ondt i knæene inden vi igen nåede ombord på færgen.
Midt på Karl Johans Gata mødte vi en række elbiler. Gad vide om de er særlige for Oslo, eller hele Norge? Står de allesammen lige her, fordi der er mulighed for opladning? Jeg fik ingen svar på de spørgsmål, men smarte er de i en by og ingenting fyldte de.
At der står så mange ens biler på række, minder mig om tidligere tiders Østeuropa, da der stors set kun fandtes et bilmærke, og alle derfor kørte i den samme slags.
Længere henne ad gaden lå det grønne hus. Min yndlingsfarve er grøn, så jeg kunne ikke gå forbi uden et billede, hvad det rummer eller hvilken historie det kan fortælle ved jeg heller ingenting om.
Tilbage ved færgen mødte vi en 8. klasse på vej hjem fra lejrskole, dem fik vi glæde af langt ud på aftenen, men de morede sig og vi kunne godt leve med larmen.
Til gengæld kunne vi ikke leve med det ubesvarede spørgsmål om hvad egentlig DFDS står for. Sådan nogle spørgsmål dukker op ind imellem og bliver hængende hvis ikke de bliver besvaret.
Jeg var ude i noget med Fragt- og DampskibsSelskab, Sille havde ideer om at F’et skulle stå for Færge, inden vi henvendte os til informationen hvor tre ansatte måtte erkende at der var noget de skulle læse op på.
Deres bud lød på: Danske Forenede Dampskibs Selskab og De Forenene Damskibs Selskab. Hjemme igen kunne jeg ikke modstå selv at undersøge og kom via DFDS’s egen hjemmeside frem til Det Forenede Dampskibs Selskab.. Den test vi og personalet nåede ind på, burde måske indføres, selvom det må siges de var tættere på end vi :)
Tættere på, lagde vi mærke til uret, der bestemt var et ophold værd og da jeg samtidig havde brug for et toilet, besluttede vi der nok ville være et indenfor, så vi gik nærmere.
Det var en god beslutning, langs begge sider af gården har kunstneren Dagfin Werenskiold udsmukket med de flotteste relieffer alle med tilknytning til den nordiske mytologi, mange af dem handler om Yggdrasil – verdenstræet, her hælder Nornerne vand på træet.
Indenfor var hallen udsmykket med kæmpe vægbilleder, jeg ikke ved hvem har lavet eller hvad forestiller, men flot så det ud. Mens Sille fotograferede i hallen, fik jeg foreviget mig selv, og tænker endnu engang på paradokset om hvorfor jeg aldrig har nogen billeder af mig selv, men masser af alle de andre!
Olso er ikke en særlig stor by, men meget smuk og fyldt med historiske bygninger. Mellem de gamle bygninger er også nye, men selvom beton og nyere byggestile også var at finde, fungerede det sammen til et smukt hele.
Fra morgenmaden gik vi mod slottet, men ad en mindre befærdet gade og kom bagom universitetet. Gennem slotsparken, var der udsyn til slottet, et hejst flag og vagter med strittende øre – det så koldt ud!
Overalt lå der sne, og på avisoverskrifterne kunne vi læse om “snøkaos”. Heldigvis først om et par dage, vi havde klar sol og måtte finde solbrillerne frem.
Fra slottet gik vi ned mod Karl Johans Gata, hvor vi først mødte National Scenen. Derfra var udsigt til forsiden af universitetet gennem de mange smukke skulpturer, der referede til tidligere tiders forfattere og opsætninger der til stadighed bliver spillet på scenen.
Længere nede ad gaden er fire beboelsesejendomme ombygget til et stort butikscenter i tre etager. Udefra ligner det beboelse, mens det indeni bugner af fristelser – vi kom hurtigt ud igen :)
Som et led i aksen kom i også forbi Stortinget. Vi var ikke inde, men der er sikkert smukt.
