Frankfurt er hjembyen for forfatteren og poeten Goethe. Min skolegang inkluderede ikke Goethe og jeg kender egentlig ikke særlig meget til ham. Men der er ikke nogen tvivl om at byen Frankfurt er glad for deres landsmand.
Du kan besøge Goethes hus, hans barndomshjem og mindst en stor plads er opkaldt efter ham.


(Frit efter Goethe)
Det er ord jeg altid har båret med mig, og som allerede dengang gjorde stort indtryk.


I Frankfurt har man vist altid været glad for Goethe og sikkert værdsat hans ord. Goethe levede fra 1749 til 1832 og bare 35 år efter hans død, blev det første Goetheturm (Goethe Tårn) rejst i skovene syd for Sachsenhausen. Syd for floden Main og dermed også syd for Frankfurt.
Det var et højt tårn. Hele 22 meter, og med en fantastisk udsigt over byen.
Efter WWI var tårnet så vakkelvornt at det blev revet ned. I 1931 blev det genopbygget, nu 43 meter højt og doneret af en jødisk forretningsmand. Jeg tænker at det i historisk henseende er vigtigt at han var jødisk. Ellers havde det nok ikke stået der.
Tårnet var massivt og der gik ikke mindre end 170 kubikmeter fyrretræ, birk og eg til byggeriet.




Jeg zoomede ind, for at finde katedralen, og den gamle del af byen. Kirken er lige neden for radiotårnet og syner med sine 95 meters højde ikke af meget. Den er ellers høj, når man står lige nedenfor.
Tårnet er en turistattraktion, der er 196 trin til toppen og en fin udsigt hele vejen rundt. Fra toppen af tårnet bliver det endnu tydeligere hvordan Frankfurt er en by med modsætninger. De gamle smukke huse og bygninger mellem de nye, høje, moderne forretningshovedsæder.
I oktober 2017 blev tårnet brændt ned. Branden var påsat, og byen ulykkelig. Det værdsatte vartegn skulle genopbygges. Befolkningen samlede i nærheden af to hundrede tusinde Euro sammen, mens forsikringen klarede det sidste. Det kostede temmelig meget at bygge tårnet op igen.
Befolkningen blev spurgt og 78% ønskede at det genopbygningen, skulle være så tæt originalen som mulig. Det genopbyggede tårn stod færdigt i juli 2020 og blev igen en attraktion. I dag er tårnet bygget af kastanje og eg.




Vi tog bussen ud til tårnet og gik langs et stort område med kolonihaver. Da vi skulle den anden vej, viste det sig at der holdt en bus lige rundt om hjørnet. Det var helt fint, vi var klar til en længere gåtur på vejen ud, og ville gerne hjem, da vi skulle den anden vej.
I området omkring tårnet er både en restaurant og et stort legeområde. Vi var klar til at sætte os og drikke noget koldt, efter at have været helt oppe. Men jeg tror det var den eneste restaurant på hele rejsen vi mødte, der kun tog mod kontanter. Vi havde ikke nok, og fandt i stedet en bus.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar