Dubai

 

Det er over ti år siden at Susie Haumann udgav Dubai. Siden har jeg haft lyst til at strikke det. Jeg tror at jeg mest af alt holdt mig tilbage, fordi jeg vidste at det ville indebære rigtig meget flerfarvestrik. Fra begge sider.

Men det er så flot. Og lidt nostalgisk. Det sender tankerne tilbage til dengang i firserne, da vi alle gik rundt med parsisanertørklæder, og følte os noget så moderne. 

Tilbage i september sad jeg i Frederikssund til venindeweekend med masser af strik, og der lå Bettinas version. Igen fik jeg lyst til at gå i gang. Og mens vi snakkede, gik det op for mig at jeg havde bundfarven liggende derhjemme. Jeg vidste også det skulle være grønt, og inden weekenden var slut, havde jeg bestilt grøn alpaca og var klar, da det nåede frem.

Tørklædet er strikket nedefra og op. Det betyder at det starter med ualmindelig mange masker. Det tog en evighed at nå fra den ene ende til den anden. I lang tid. Også selvom der bliver taget temmelig meget ind. I perioder strikkede jeg to eller seks pinde om ugen. Det gav ikke meget fremgang. Men jeg var fast besluttet på at lidt også havde ret. 

Jeg nåede helt op til mønsterdel nummer to, før jeg følte jeg kunne mærke en ændring i maskeantallet. Det tog stadig lang tid at nå fra den ene ende til den anden. Jeg strikkede stadig kun få pinde om ugen. Men det gik fremad. Og jeg kunne helt klart gennem hele sjalet mærke at jeg blev hurtigere til at strikke flerfarvestrik fra vrangsiden. 

Først midt i anden mønsterdel oplevede jeg følelsen af, at nu skete der noget. Nu var maskeantallet på et stadie, hvor jeg følte der var fremgang, Og så gik det stærkt. 

Ren alpaca kan noget på kolde vinterdage.

Design: Dubai af Susie Haumann

Garn: Jeg kombinerede to forskellige alpaca. Den hvide er Alpaca Silke fra Sandnes, farven hedder 1015 - Kit. Den grønne er Drops Alpaca, her hedder farven 7238 - Grass Green

Jeg brugte 133 gram af den hvide og 150 gram af den grønne. 

Det samlede sjal har et forbrug på 283 gram. 

Pinde: Jeg strikkede hele sjalet på pind nummer 3,5 mm.

Størrelse: Uden kvaster har sjalet et vingefang på 200 centimeter og en dybde på 80 centimeter.

Bemærkninger: Sjalet ruller i den nederste kant. Jeg valgte at slå op med en italiensk opslagning, for at give lidt mere tyngde og måske lidt mindre rul. Jeg er ikke sikker på virkningen. Men opslagningen er pæn. 

Resten af selve sjalet er der ikke meget at sige om. Jeg fulgte opskriften. Jeg fik muligvis flyttet mønstret en enkelt maske, men så længe det er ens på begge sider, er det ikke noget problem. 

Kvasterne fastgjorde jeg med en række double chain eller half iCord. En opslagsmetode, jeg kunne huske at have set. Det kaldes også en hæklet iCord. I bund og grund er  det en dobbelt række luftmasker, der er pænere end en enkelt række. Og fordi man bruger begge ender af garnet, kunne jeg fæstne garnet med en fastmaske i sjalet, hækle til jeg nåede kvasten og fastgøre begge garnender i kvasten. 

Det bliver altså pænt.

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.