Masker på en søndag - Uge 48

 

Ugen kort:

• Virkeligheden indhentede mig og en forkølelse på stemmebåndet har sat sig godt og grundigt. Det var ventet. Jeg kører mig selv hårdt, og det er lige præcis hvad der plejer at ske, når jeg er presset.
• Jeg vikarierede i matematik i 7. klasse. Det var rart at være tilbage og jeg har lovet mig selv ud igen i morgen. 
• På studiefronten er en ny gruppe dannet. Vi skal skrive om matematik og jeg kørte til Utterslev Skole for at observere sammen med resten af gruppen. Nu skal vi bare lige have fordelt skrivningen...
• Observationen betød at et par af os havde besluttet at blive væk fra pædagogik. Der er ikke mødepligt til et meritstudie, men jeg har det bedst med at møde op. Desværre, eller heldigvis, blev læreren syg, så udeblivelsen blev aflyst.
• På månedens lærermøde fik vi et kursus i AI. Både i forhold til forberedelse, elever og en smule snyd. Der var mange gode input.
• På skolen var pigerne nået til semi-kreds-finalen. På hjemmebane. Vi passede undervisningen til, gik ud og heppede, frøs med anstand og jublede, da de efter lidt af en gyser vandt og nu er endnu et skridt videre. De er altså seje. 
• Oscar var på sit første legegruppebesøg hos en af pigerne. Jeg hentede ham til overnatning, og kom hjem med en lidt træt dreng. De havde hygget fortalte legegruppeforældrene og hjemme blev legen skiftet ud med hygge i sofaen og Lille Nørd, inden vi fandt godnatlæsningen og han faldt hurtigere i søvn, end han plejer. 
• Jeg afleverede ham torsdag morgen, inden jeg kørte videre ud på skolen og del A af eksamen i håndværk og design. Eksamen er delt i tre dele. I første del får de læst prøveoplægget op, og har derefter en time til at brainstorme, finde på, tegne, fortælle og lave en materialeliste, hvis der skal købes noget helt bestemt ind. Anden del er på torsdag, hvor de har fem timer og et kvarter til at starte projekterne, lave plancher der fortæller hvor de vil hen, hvordan de kommer dertil og hvad tankerne bag er. Tredje del er først efter nytår, hvor censor møder op, de har fire timer til at blive færdige og undervejs forklare og vise hvad de kan. Jeg synes det er spændende. 
• Jeg mødtes med kollegatøserne og spiste med kniv og gaffel i Viften. Det er altid skønt at se dem. 
• Fredag var klippeklisterdag på skolen. Klassedørene bliver pyntet og en vinder bliver senere kåret. Ungerne gik til opgaven med liv og sjæl, og selvom de næppe vinder, lavede de det hele selv, og var stolte af resultatet. Det var en skøn dag.
• Dagen fortsatte på KP, hvor matematikstuderene, - undervisere og -interesserede var inviteret til foredrag om spil i matematikundervisningen. Det var superspændende, og blev præsenteret både fra et forskerperspektiv og et underviserperspektiv. Der var mange gode ideer, som jeg tænker jeg skal huske, når jeg en dag står med min egen klasse, og kan arbejde længerevarende med undervisningen. 
• Min opfattelse af Post Nord er lige nu på et minimum. Jeg har bestilt en pakke fra Tyskland, den har været længe undervejs og jeg kunne følge den i min app. Først blev den forsøgt afleveret hjemme. Der var selvfølgelig ingen hjemme. Dernæst blev den væk, for at dukke op et par dage senere - i Brøndby Strand. Det lykkedes mig at kontakte Post Nord, som tilbød mig 50,- mod at jeg hentede den selv. De endte med at love mig at få den ombragt. Der skete bare stadig ikke noget, og jeg endte med at cykle de seksten kilometer for selv at hente den. Jeg blev simpelthen bange for, at den endte med at ligge på udleveringsstedet for længe, og derfor blive sendt tilbage til Tyskland. 
• Fredag aften toppede forkølelsen for alvor. Det er igen ret typisk - jeg har fri og så bliver jeg for alvor syg. Min mor og jeg blev enige om at aflyse den aftale vi havde og lørdag blev mest af alt brugt i sofaen. Søndag vågnede jeg til mærkbar bedring. 
• Jeg skulle en hurtig tur i Centret og stødte ind i Nana, min tidligere sparingspartner og guru i håndværk og design. Det var så skønt at se hende og vi blev endnu engang enige om at vi skal ses igen. 
• Jeg kunne hente adventspakker fra Emile - jeg har sendt til både hende og Josefine. I dag kunne vi mødes online og åbne fælles. Det var superhyggeligt. Vi gør det igen på søndag.
• Det er længe siden. Men det skete. Jeg har fundet lus! Oscar har vist været så sød at dele, efter han kom hjem med dem.

Læse:

Kennedy er netop blevet skudt. Mange er i chock. 

Borgerrettighedsbevægelsen med Martin Luther King har bredt sig over hele landet, men mange modarbejder. King har holdt sin berømte tale om en drøm.

De unge i både Tyskland og England er mødtes og udvikler musik. Andre unge fra England og USa har også fundet hinanden og i Rusland står et søskendepar med benene i begge lejre. Den ene er assistent for Khrujstjov, den anden journalist med et noget anderledes syn på magtbalancen.                                                                                 

Strikke:

Sidste år fik jeg Anders og Emilie til at pakke fire fed strømpegarn ind, som jeg kunne åbne hver søndag og strikke et par strømper af. Jeg fandt kassen med strømpegarn og det garn, der står Anders på frem, og fik ham til at pakke to pakker. Når Emilie kommer hjem på fredag, kan hun pakke endnu to. 

Jeg må erkende at nok har jeg stadig masser af strømpegarn, men ikke så meget der står Anders på. Det er muligt, der skal laves om på det.

I morges kunne jeg pakke nogle rester, sammen med et helt nøgle ud. Anders ønsker tykke sokker. Og havde en plan om at den grønne Sisu skulle være følgetråd gennem hele parret. Han blev lidt trist, da det gik op for ham, at det er der ikke grønt nok til. 

Planen blev at det grønne skal med ned over foden og jeg er startet oppefra. Ja tak, sagde han, da jeg spurgte om der skulle en snoning med. Han fandt den selv i Knitted Cable Sourcebook, og jeg håber at have taget nok ud, til at snoningerne kan trække sammen på det hele, og han stadig kan få dem på. 

Det er helt rart at strikke sokker igen. Måske har jeg savnet det mere end jeg troede. Måske er det bare det jeg kan lige nu.

Og spændende, hvad jeg kan pakke ud næste søndag.