Ugen kort:
- Jeg er stadig træt, selv ikke en weekend kan ændre på det. Jeg glæder mig stadig til ferie.
- Det med ferie nærmer sig. I mandags havde vi sidste undervisningsgang i pædagogik og didaktik. Matematikken fortsætter tirsdag med.
- I håndværk og design så ugen en smule anderledes ud. Timerne ligger parallelt med madkundskab, og i denne uge slog vi os sammen, flyttede lidt på fordelingen og lavede julemad i køkkenet, mens vi på værkstedet lavede laminerede dækkeservietter og stod for borddækningen. Det var et superfint projekt, som Tine har lavet før, og jeg fik and og brun sovs tre gange i løbet af en uge.
- Der blev tid til koordinerende teammøde. Det er altid godt og til tider en mangelvare.
- Tirsdag var sidste frist for aflevering af den skriftlige matematikopgave. Jeg mødtes med studiegruppen og vi fik det sidste på plads. Det har været en mærkelig oplevelse. En gruppeopgave, et oplæg og en tidsramme der var svær at få til at harmonere. Mest har det været omstændigheder, der var ingen tvivl om at vi alle gerne ville aflevere noget godt, men at det blev godt, stod ikke skrevet i stjernerne til at starte med. Omstændighederne taget i betragtning synes jeg vi endte med at aflevere et rigtig godt stykke arbejde.
- Jeg har alligevel valgt at næste opgave - som der heldigvis er god tid til - den skriver jeg alene. Jeg er ganske simpelt for gammel til ting, der ikke fungerer.
- Mens Daniel og Oscar var til julehygge i SFO'en forberedte jeg torsdag og købte ind. De stod udenfor og ventede da jeg nåede hjem, for de fik nok undervejs og gik derfra tidligere end jeg havde forventet.
- Det blev en hyggelig aften, og Oscar havde slet ikke tid til at tage hjem.
- Endnu en omgang omstændigheder betød at jeg stod med hele valgfagsholdet på skolen torsdag. Jeg valgte at støbe tin, for der har ikke været meget metal ind over undervisningen og de skulle kunne blive færdige på en dag. Jeg var lidt spændt på hvordan et par og tyve ottendeklasseselever skulle kunne være og fungere i et lokale med seks høvelbænke og seks løvsave, når de alle skulle bruge begge dele. Det gik overraskende godt, de var gode til at dele og de lavede nogle rigtig fine figurer.
- Jeg mødtes med Lotte til en god snak om alt det jeg havde glemt, troede jeg vidste og en smule ny viden. Det var skønt.
- Et nyt tiltag betyder at vi omdanner håndværk og designlokalet til pauserum fire dage om uge i det lille frikvarter. Jeg står for de tre dage og startede i fredags. Det var så hyggeligt. Præcis som forventet.
- Jeg kørte i centret og pludselig har jeg mere eller mindre styr på alle julegaver. Det har ellers svævet rundt i det uvisse.
Læse:
Jeg nåede til Vietnamkrigen og havde mest lyst til at lukke bogen og stoppe med at læse. Det er som sådan ikke en anderledes krig end så mange andre, alligevel er det på en eller anden måde blevet krigen jeg står af på.
Jeg fortsatte - gennem mord og voldtægter - og kom ud på den anden side, hvor den udsendte hovedperson blev hjemsendt og det nu blot er politik. Det er lidt nemmere at forholde sig til.
Gennem hele trilogien er store dele af persongalleriet verden over i midtpunktet af de respektive landes mest magtfulde mennesker. I den tredje del er en del også involveret i den mere kunstneriske verden med sang, musik og skuespil. Et par er journalister - på hver side af jerntæppet. Jeg tænker det er med til at sætte fortællingen midt i verdenshistorien.
Strikke:
Jeg har stadig mest af alt brug for let tilgængeligt strik. Karklude blev min redning og rødt garn fundet frem. Jeg havde ikke rødt nok, kombinerede med pink og har været ude og finde mere, for at komme helt i mål.
Karklude er lette at have med. De kræver ikke den store tankevirksomhed.
Det er godt nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar