Ugen kort:
- Vi hentede Oscar og tog i sommerhus. Turen derop gik via Frederikssund og en time i bus det sidste stykke. Jeg er ikke tilhænger af bus. Der er mere plads i et tog.
- I løbet af den 23. samledes vi alle til et par hyggelige dage, inden vi spredtes igen. Daniel kom sidst, og tog først hjem. Som den eneste der skulle på arbejde.
- Vi havde en skøn jul helt nede i gear. Og nattøj.
- Emilie og jeg tog på tur, for at hente juletræ i en juletræsplantage. Vi kunne heldigvis låne en sav til fældningen.
- På vejen hjem tog vi modsat, over Helsinge med gris og flere S-tog. En bus, tre tog og måske endnu en bus. Oscar havde helt styr på at det var sidste tog, da vi stod og ventede på vores egen del af S-banen på Østerport Station. Han var i øvrigt hyggelig at have med.
- Jeg købte en bog med Sallys far til Oscar og den blev læst mange gange - senest i toget på vej hjem. Absolut et hit. Jeg skal bestemt omkring biblioteket og se om de har et par stykker til godnatlæsning.
- Inden Emilie tog tilbage til Fyn, nytår og hverdagen hyggede vi hjemme og spillede et enkelt spil.
- Jeg har gjort status på mit garn. Det er ingen hemmelighed at jeg synes det er sjovt at holde styr og skrive op hvor meget jeg har. Jeg har bare aldrig holdt status, men vidste godt at noget ikke var faktureret korrekt. Specielt bomuldsgarn har jeg svært ved at holde styr på. Jeg ved ikke hvorfor.
- Optalt, vejet og målt er min garnbeholdning blevet knap to kilo lettere. Der er bare ikke blevet mere plads. Til gengæld tror jeg muligvis det er en god ide at have alt ude og se alt igennem - og få gode ideer.
- Måske jeg skal holde status lidt oftere end hver tiende år.
- Juelaften da barnet var puttet og vi alle havde brug for lidt alenetid, endte vi med hver vores divice og scrolling rundt på nettet. Jeg forsøgte at holde mig opdateret på alle de podcasts jeg er håbløst bagud i, og sad pludselig og kiggede på en dame jeg aldrig har set.
- Hun havde en udfordring. Og mens jeg kiggede og lyttede fik jeg mere og mere lyst til at være med. Også selvom det taler mod al sund fornuft og viden om hvordan jeg fungerer. På en eller anden måde føltes det alligevel som noget jeg kan bruge lige nu.
- Udfordringen er 12 cast ons 2025. Jeg tror jeg skal dykke lidt mere ned i den de kommende dage.
Læse:
Jeg er fanget, underholdt og draget af tredje del af Ken Follets trilogi om den nære verdenshistorie. Samtidig gider jeg rigtig godt nå sidste side. Det er en lang bog, og jeg trænger til noget andet.
I Rusland er hovedpersonerne ikke rigtig tilfredse med kommunismen. Et sted i baglandet er en gut ved navn Gorbatjov dukket op. Jeg tænker jeg kommer til at høre mere om ham.
I USA er Nixon skiftet ud med Carter og en af hovedpersonerne er udsendt via CIA til polen. I Polen er også en russisk journalist, og mon ikke de får kontakt.
Bag jerntæppet er det kortvarigt lykkedes en familie at blive genforenet efter atten år. Den vestlige befolkning kan tage på ferie i Ungarn - det kan den østtyske også. Hvis de får lov.
I popstjernernes verden er stoffer til stadighed med. Ikke altid på den fede måde, og også i den frie verden kan venskaber genoptages og genforenes.
Strikke:
Den sidste adventspakke med garn til strømper lod jeg blive hjemme julen over. Jeg pakkede ikke op, vidste jeg ikke ville få tid til at slå op, og ville hellere vente til jeg kom hjem. Selvom jeg havde en ret god ide om hvad jeg ville pakke op, og hvad det skulle blive til.
Emilie har fundet Hjertesokken af norske Monika Mortensen. De bliver fine. Umiddelbart er de endda intuitive og lette at have med at gøre. Jeg er selvfølgelig ikke nået så langt, så måske jeg skulle strikke noget mere, før jeg udtaler mig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar